Samtidsmusik
Crossover
Vokal

Del

Adresse

25A Roskildevej,
2000 Frederiksberg

Marcela Lucatelli: The INHUMAN HUMAN Voice

Marcela Lucatelli

Beskrivelse

Hvor går grænsen mellem menneske og maskine? Og kan teknologien låse op for vores begrænsninger og sætte stemmen fri? Nedstig til Cisternernes underjordiske rum sammen med vokalkunstner og komponist Marcela Lucatelli, når hun fra sit algoritmiske alter kobler den menneskelige stemme til teknologiens kredsløb. Her omprogrammerer hun syv af operaens arketypiske roller til syv digitale stemmer, der synger, svarer og bidrager til kompositionen. The Inhuman Human Voice opføres i Cisternerne på Frederiksberg, et underjordisk vandreservoir, der i dag udgør et af Københavns mest særlige udstillingsrum. Den kølige luft, den let fugtige atmosfære og den lange efterklang skaber en akustik, der er milevidt fra den klassiske koncertsal. Her bevæger stemmen sig gennem rummet som en fysisk kraft, der spejler sig i vandet og i de rå betonflader. Når Lucatellis stemme møder både teknologiens ekkoer og Cisternernes særlige klangrum, opstår en oplevelse, hvor vi som publikum omsluttes af lyd, rum og Marcela Lucatellis kompromisløse lyst til at udforske stemmens muligheder. Marcela Lucatelli er vokalkunstner, komponist og performer født i Brasilien og baseret i Danmark. I hendes værker bliver stemmen både instrument, materiale og scenisk kraft. Hun arbejder i krydsfeltet mellem opera, performancekunst og eksperimentel musik og har optrådt på festivaler og scener i Europa, Sydamerika og USA. Hendes performances bevæger sig frit mellem klassisk vokalteknik, improvisation, elektronisk manipulation og radikale sceniske greb. Cisternerne ligger under jorden, hvor temperaturen året rundt er omkring 8-10 grader. Tag gerne en varm trøje eller jakke med. Bemærk venligst, at det ikke er muligt at opleve Cisternernes aktuelle installation Seven Deaths af Marina Abramović til dette særarrangement, da udstillingen vil være slukket. Cisternerne er et forholdsvist mørkt rum. Forestillingen opleves stående. Gå langsomt frem og giv øjnene tid til at vænne sig til omgivelserne. Der vil være mulighed for at købe både kolde og varme drikkevarer Komponist, koncept, iscenesættelse og performance: Marcela Lucatelli Lyddesign: Gianluca Elia Lysdesign: Jari Matsi Kostumer: Caterina Renaux Hering Fotos: Caroline Bittencourt

Del

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2026 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik