DVOŘÁK & GULDAS CELLOKONCERT

Odense Symfoniorkester, Dirigent: Cathrine Winnes | Solist: Jonathan Algot Swensen, cello
Torsdag 3. september 2026, 19:00Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen, Odense

Om koncerten

Musik har en evne til at sætte sig i vores krop, og programmet denne aften vil med garanti få det til at boble i alle celler. Dvořáks tidlige mesterværk, Serenade for strygere, var med til at åbne dørene til musikkens hellige haller for den unge komponist og er et værk, der er ved at sprænges af livslyst, af ungdommeligt mod, af glæde og af tro på fremtiden – musik, der samtidig er en mulighed for vores skønne strygerkorps for rigtigt at spidse buerne og samspillet, uforstyrret af blæsende kolleger. Og det er godt det samme, for bortset fra celloen får strygerne slet ikke lov til at komme på scenen i aftenens tredje værk, Friedrich Guldas vanvittige cellokoncert for blæsere, rytmegruppe og naturligvis solocello. Excentrikeren Gulda skrev sin skøre og helt vidunderlige cellokoncert i 1983, og den indkapsler på mange måder denne helt unikke personlighed i den internationale musikverden: Gulda var som virtuos pianist en forrygende og nærmest tilbedt fortolker af de store klassiske mestre, og samtidigt var han den klassiske musiks helt store enfant terrible, der kunne finde på at optræde nøgen, når han da ikke var iklædt sine ikoniske hatte, hawaii-skjorter og gigantiske lilla solbriller. Kom og lad dig overraske af en fræk, melodiøs og swingende komposition, der ikke ligner nogen anden i hele verden, og som med garanti vil efterlade dig med øregangene fulde af godt humør. Program: W.A. Mozart: Adagio og Fuga, K546 A. Dvořák: Serenade for strygere F. Gulda: Cellokoncert

Program

Medvirkende

Odense Symfoniorkester
Ensemble

Odense Symfoniorkester

Symfoniorkester · Odense
Se Odense Symfoniorkester
Musikere
  • Dirigent: Cathrine Winnes | Solist: Jonathan Algot Swensencello

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

Odense Koncerthus er tegnet af arkitekterne M.A.A. Per Hougaard Nielsen, C. J. Nørgaard Pedersen, Lars Møller og Birte Rørbæk (projektleder) og blev indviet i 1982. Hovedformålet med koncerthuset er at huse Odense Symfoniorkester. Koncerthuset er områdets mest markante bygning i kraft af sin ...

Se alle koncerter på Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i Odense

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.