Mozarts Requiem

Få værker i musikhistorien rummer så stor alvor, skønhed og trøst som Mozarts Requiem. Den udødelige dødsmesse er hovedretten i en koncert, hvor sorgens mørke og håbets lys klinger side om side. Da Wolfgang Amadeus Mozart døde i 1791, blot 35 år gammel, efterlod han sit Requiem ufærdigt. Myten om dødsmessens indirekte medvirken til komponistens død, er blevet en kernefortælling, som Milos Forman gjorde verdensberømt med sin film Amadeus. Og selvom myten er usand, så er og bliver Mozarts Requiem et af historiens stærkeste symboler på livets skrøbelighed og musikkens evne til at række ud over døden. Mozarts melodiske tonesprog er følelsesmæssigt bundløst: fra dommedagsskræk til trøst, forsoning og håb. Requiem er ikke blot en sørgemesse til de døde. Det er livgivende musik. Mozart komponerede også sin korte motet Ave Verum Corpus i dødsåret 1791. Den populære korsats rummer en overjordisk ro og inderlighed, der fungerer som et stille åndedrag i kontrast til Requiems store drama. Side om side med Mozart står tyske Paul Hindemiths Trauermusik for bratsch og strygeorkester. Under et besøg i London i 1936 skrev Hindemith musikken i løbet af ét døgn som reaktion på den britiske konge George V’s død. Trauermusik betyder netop sørgemusik og er en klangskøn og sårbar refleksion over døden. Bratsch- og sangsolisterne er alle blandt Danmarks førende musikere. Og på korfronten er det verdenskendte Københavns Drengekor forenet med sjællandske drenge- og mandskor i et samarbejde, der både giver klanglig tyngde og understøtter talentudviklingen. Program: Mozart / Ave verum corpus Hindemith / Trauermusik Mozart / Requiem

• Dirigent: Carsten Seyer-Hansen / Orkestersolist: Eva Katrine Dalsgaardbratsch / Sangsolister: Denise Beck, sopran, Nana Bugge Rasmussen, alt, Adam Riis, tenor, & Steffen Bruun, bas / Kor: Københavns Drengekor, Roskilde Domkirkes Drengekor, Frederiksborg Drengekor & Sorø Klosterkirkes Drengekor

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER