Tidlig musik

Del

Adresse

Blågårds Plads 6A,
2200 København

Beskrivelse

Engelsk barokmusik rummer både dyb melankoli og elegant pragt– fra eftertænksomme toner i intimt kammerformat til livlige concerto grossi og storladne strygerklange. I denne koncert hører vi engelske toner fra omkring 1600 og frem til midten af 1700-tallet, hvor der blev spillet på livet løs både ved hoffet, i kirken, på pubben og derhjemme. Programmet samler værker af både velkendte og mindre kendte komponister som Dowland, Holborne, Locke, Blow, Geminiani, Avison og Händel. Der veksles mellem kammermusikalsk nærvær og fuldt blus strygerensemble med basso continuo og koncerten giver publikum mulighed for at opleve den engelske baroks mange facetter – fra det inderlige og fordybende til det energiske og virtuose. Barokmusik – frisk fra fad! To dage med barokmusik, folkemusik, fællesspisning, folkedans og musikalske overraskelser midt i København. Den 23.–24. oktober inviterer Camerata Øresund igen indenfor til Baroktoberfest – vores uhøjtidelige fejring af barokmusikken, hvor musikglæde og den magi, der opstår, når musikere og publikum kommer tættere på hinanden, svæver i luften. I år går turen mod nord. Fra islandske folketoner og længselsfulde klange til festlig vokalmusik og den engelske baroks melankoli og majestæt – og et møde mellem barok og folkemusik, der til sidst sender os direkte ud på dansegulvet. Over to dage kan du opleve fire koncerter med Camerata Øresund og internationale gæster, spise med til fællesspisning, gå på opdagelse i musik, du måske aldrig har hørt før – og slutte festivalen af med sækkepiber og folkedans. Baroktoberfest er for både inkarnerede barokfans og dig, der bare er nysgerrig. Sammen med fantastiske gæstemusikere ønsker vi at invitere til berigende musikalske oplevelser, men der ingen grund til højtidelighed. Vi skaber en varm og afslappet festivalstemning med plads til fordybelse, fællesskab, mad, drikke – og masser af musiknydelse. Kom til én koncert, bliv hele aftenen – eller tag hele Baroktoberfest med.

Del

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.