Del
LYT TIL MUSIK FRA KONCERTEN
Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte
Adresse
Blågårds Plads 6A,
2200 København
Beskrivelse
Det er næsten umuligt at sidde stille, når der bliver spillet swingende folkemusik. Derfor fortsætter festen efter aftenens sidste koncert, når vi byder til folkedans under instruktion af Marieke. Ud over at spille guider hun os trygt igennem trinene, så alle kan være med. En festlig afslutning på årets Baroktoberfest! Barokmusik – frisk fra fad! To dage med barokmusik, folkemusik, fællesspisning, folkedans og musikalske overraskelser midt i København. Den 23.–24. oktober inviterer Camerata Øresund igen indenfor til Baroktoberfest – vores uhøjtidelige fejring af barokmusikken, hvor musikglæde og den magi, der opstår, når musikere og publikum kommer tættere på hinanden, svæver i luften. I år går turen mod nord. Fra islandske folketoner og længselsfulde klange til festlig vokalmusik og den engelske baroks melankoli og majestæt – og et møde mellem barok og folkemusik, der til sidst sender os direkte ud på dansegulvet. Over to dage kan du opleve fire koncerter med Camerata Øresund og internationale gæster, spise med til fællesspisning, gå på opdagelse i musik, du måske aldrig har hørt før – og slutte festivalen af med sækkepiber og folkedans. Baroktoberfest er for både inkarnerede barokfans og dig, der bare er nysgerrig. Sammen med fantastiske gæstemusikere ønsker vi at invitere til berigende musikalske oplevelser, men der ingen grund til højtidelighed. Vi skaber en varm og afslappet festivalstemning med plads til fordybelse, fællesskab, mad, drikke – og masser af musiknydelse. Kom til én koncert, bliv hele aftenen – eller tag hele Baroktoberfest med.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
