Olivier Messiaen: La Nativité du Seigneur

1. dec.

19:30

Gem

Anbefal

Solo/duo
Kirkemusik

1. dec.

19:30

Billetter
Billetter

Del

Solo/duo
Kirkemusik

Del

Adresse

Vester Kirkestræde 7,
8900 Randers

Olivier Messiaen: La Nativité du Seigneur

Christian Præstholm, orgel

Beskrivelse

Organist Christian Præstholm spiller den franske komponist Olivier Messiaens moderne klassiker om Jesu fødsel. (fri entré) Olivier Messiaen regnes for en af det 20.århundredes vigtigste komponister. Som 27-årig fik han sit afgørende gennembrud som komponist med dette store orgelværk om Kristi fødsel fra 1935 – og det betragtes ikke uden grund som en af det 20.århundredes klassikere. Det meste af Messiaens musik handler om så store og eviggyldige emner som tro, kærligheden, naturen, tiden og evigheden. Hans helt originale og meget farverige tonesprog er stærkt billedskabende. Nogle gange mystisk og mediterende, andre gange voldsomt og grænseoverskridende. Ingen lytter kan være uberørt af denne store musik. Messiaen i Danmark Benyt nu denne enestående lejlighed til at stifte bekendskab med en af de ejendommeligste personligheder i nutidig fransk musik! Således kunne Det unge Tonekunstnerselskab i 1951 i Dansk Musik Tidsskrift forsøge at animere læserne til at møde op til to koncerter i København med musik af Olivier Messiaen. Det var bestemt ikke første gang der blev spillet Messiaen i Danmark, men det var første gang komponisten selv var i landet. Forhistorien for begivenheden var følgende: Søren Sørensen, dengang organist ved Holmens Kirke og sammen med Lavard Friisholm stifter - i 1943 - og leder af den københavnske koncertinstitution Collegium Musicum, havde inviteret Olivier Messiaen til landet for at give et par koncerter. Messiaen medbragte sin kæreste, den fremragende pianist(inde, som man sagde den gang) Yvonne Loriod. Messiaen i Randers Med til historien hører, ganske vigtigt for os i hovedlandet, at Lavard Friisholm, der også var dirigent for Randers Byorkester, havde lokket parret til Randers efter gæstespillet i hovedstaden. Yvonne Loriod skulle være klaversolist med orkestret. Det vides ikke med sikkerhed, hvad hun spillede, men dagen efter, sandsynligvis d.15.marts spillede Olivier Messiaen selv Nativité du Seigneur i Sct. Mortens Kirke. Det fortælles at han brugte megen tid på forberedelse ved orglet, og han efterlod sig da også, yderst interessant, det eksemplar af noderne han havde spillet efter, med registreringer til det pågældende orgel og forsynet med supplerende spilleanvisninger. I Randers blev koncerten med Messiaen overværet af et publikum der kom i busser langvejsfra. Og tirsdag d.1.december er det så Sct. Mortens nuværende organist Christian Præstholm der sætter sig til samme orgel og spiller samme værk som Messiaen selv opførte 75 år tidligere.

Flere klassiske koncerter i Randers

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.