Sibelius: Den Sidste Rejse

Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester, Æres-gæstedirigent: Thomas Dausgaard
Fredag 22. januar 2027, 18:00Konservatoriets Koncertsal, Frederiksberg

Om koncerten

Copenhagen Phils markante æres-gæstedirigent og Sibelius-fortolker, Thomas Dausgaard, er tilbage foran orkestret på en aften, hvor han forvandler hele tre symfonier af Sibelius til et stærkt portræt af den finske nationalkomponist. Sibelius’ musik er indbegrebet af det nordiske univers. Naturens kræfter forvandles til symfoniske landskaber, der synes at vokse ud af det finske fjeld. Gennem sine sidste tre symfonier rejste Sibelius dybt ind i musikkens og naturens mørke hjerte for at nå til en afklaret stilhed og et dybt koncentreret udtryk. Finlands natur siges at afspejle finnernes stoiske sindelag. Det øde landskab, skovene, søerne og den lange vinter har skabt en særlig blanding af melankoli og sejhed. Ingen komponist indfanger denne karakter stærkere end Jean Sibelius. Hvor den centraleuropæiske romantik søger følelsesudbrud, stræber Sibelius mod musikalsk nødvendighed. Hans symfonier taler ofte lavmælt, men med en stærk indre spænding. Mellem 1915 og 1924 komponerede Sibelius sine tre sidste symfonier. De udgør kulminationen på en livslang søgen efter et personligt tonesprog og et højdepunkt i nordisk musikhistorie. Symfoni nr. 5 er den mest monumentale. Det episke udtryk kulminerer i den berømte ‘svane-melodi’, inspireret af fugle i flugt over de finske søer. Finalen står som et kraftfuldt punktum. Symfoni nr. 6 bevæger sig i en anden retning. Musikken er, af Sibelius selv beskrevet som “koldt kildevand renset for overflødige effekter“. I symfoni nr. 7 samler Sibelius sine erfaringer i ét ubrudt forløb, hvor form om udtryk smelter sammen i én sats. Program: Sibelius / Symfoni nr. 5 Sibelius / Symfoni nr. 6 Sibelius / Symfoni nr. 7 Arrangør: Copenhagen Phil Varighed: Ca. to timer inkl. pause Gratis koncertintroduktion Dørene lukker præcis Drikkevarer, overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen Garderobeafgift inkl. i prisen

Program

Medvirkende

Musikere
  • Æres-gæstedirigent: Thomas Dausgaard

OPTAGELSER AF VÆRKERNE

Jean Sibelius: Symfoni nr. 7 i C-dur, op. 105

Hele værket

Åbn på Bergenphilive (2020)Flere optagelser på Kulturbase

Jean Sibelius: Symfoni nr. 6 i d-moll, op. 104

Hele værket

Åbn på Bergenphilive (2021)Flere optagelser på Kulturbase

Jean Sibelius: Symfoni nr. 5 i Ess-dur, op. 82

Hele værket

Åbn på Yle Areena (1932)Alle 3 dele på KulturbaseFlere optagelser på Kulturbase

Videoer fra Kulturbase

Spillestedet: Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal anses for at være en af de smukkeste koncertsale i Danmark. Den er tegnet af Vilhelm Lauritsen og indviet i 1945. Koncertsalen er velegnet til både konferencer og koncerter, specielt klassiske koncerter. Der er i 2009 installeret et helt nyt lys- og lydsystem, og salen ...

Se alle koncerter på Konservatoriets Koncertsal

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.