Under dybet

20. feb.

20:00

Idé og iscenesættelse: Anja Behrens

,

Musik: Jeanett Albeck

Gem

Anbefal

Ballet
Crossover

20. feb.

20:00

Billetter
Billetter
Ballet
Crossover

Del

Adresse

Ekvipagemestervej 10,
1438 København

Beskrivelse

Pop møder opera og får et kærlighedsbarn med balletsko på. Kom med på en rejse gennem tre kunstarter – og livets vendepunkter – på Operaens Store Scene Under dybet er en anderledes og sanselig teateroplevelse, der blæste publikum omkuld ved premieren i 2024. Forestillingen er lavet i et tæt samarbejde mellem ballettens, skuespillets og musikkens verden og er en hyldest til de lyse og de mørke kræfter i tilværelsen fortalt gennem tre akter – fødsel, seksualitet og død. I kirken har vi en salmebog, der kan hjælpe os gennem livets store begivenheder, men i Under dybet har komponisten Jeanett Albeck lavet sin egen popbibel bestående af kendte hits og nykomponerede sange, der opføres live på scenen af blandt andre fem ældre operasangere og fem basunister. Foran dem begiver fem rejsende sig ud i verden for at finde en meningsfuld rolle i livet. Gennem dans og sang tager de favntag med livets store vendepunkter, skuffelserne, drifterne, sorgen og erkendelsen af, at det at blive voksen også betyder, at man må lade den perfekte verden dø. Under ledelse af teaterinstruktør Anja Behrens og scenograf Christian Albrechtsen har koreograferne Sebastian Kloborg og Oliver Marcus Starpov sat trin til musik, der taler til både nostalgikeren og drømmeren. Resultatet er hverken ballet, skuespil eller en klassisk koncert men en sammensmeltning, der åbner lemmen ned til de dybeste følelser op på vid gab. Anbefales fra 12 år

Del

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.