
2. Apr
18:00
Konservatoriets Koncertsal
Frederiksberg
Gem
Anbefal
Lyt
2. Apr
18:00
Konservatoriets Koncertsal
Frederiksberg
Del
Adresse
1 Julius Thomsens Gade,
1974 Frederiksberg
Bruckners 9.
Solist: Anna Agafia Egholm, violin
Beskrivelse
Anton Bruckners symfoni nr. 9 er et gådefuldt storværk. Bruckner arbejdede på symfonien frem til sin død i 1896, men han nåede aldrig at fuldende finalen. De tre bevarede satser danner til gengæld et storladent musikalsk forløb, hvor dyb religiøs alvor, kolossale klangblokke og øjeblikke af skrøbelig skønhed står side om side. Bruckner dedikerede symfonien til ‘den kære Gud’, og musikken opleves som et insisterende blik mod noget større end os selv. Bruckners østrigske landsmand, Alban Berg, komponerende i 1935 sin violinkoncert med titlen Til mindet om en engel. Englen er den unge Manon Gropius (datter af Alma Mahler og Walter Gropius), der døde blot 18 år gammel. Musikken er et requiem forklædt som violinkoncert, hvor Bergs ekspressionistiske tonesprog krænger sorg og afmagt ud. Men musikken citerer også folkemelodier og Bachs dødsmærkede koral Es ist genug. Og netop koralen – den musikalske del af en salme – er udgangspunktet for finske Magnus Lindbergs orkesterværk Koral, der er som et moderne ekko af den klassiske koraltradition. Til fremførelsen af Bruckners symfoni medvirker en ekstra stor version af Copenhagen Phil suppleret med musikere fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Violinsolisten er danske Anna Agafia Egholm, der med sit intense musikalske nærvær giver stemme til Bergs blanding af klarhed og smerte. Program: Lindberg / Koral Berg / Violinkoncert, Til mindet om en engel Bruckner / Symfoni nr. 9
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
