Tilbage til koncertserier
Cool Concerts

Cool Concerts

København

Gå til hjemmeside
Cool Concerts er Rudersdal Kammersolisters koncertserie og byder på helt unikke programmer, som du ikke kan opleve andre steder i Danmark! Udover både store klassikere og ny musik har ensemblet gjort det til en hjertesag at opspore mesterværker, der ufortjent er blevet glemt. Koncerterne ledsages ofte af en fortælling eller en koncertintroduktion, hvor du kommer bagom musikken og emner, der relaterer til programmets røde tråd. Igennem årene har anerkendte historikere, digtere, forskere, skuespillere og billedkunstnere mv. bidraget til at gøre koncerterne til noget ud over det sædvanlige. Cool Concerts er til dig, der er nysgerrig på vores kulturarv og gerne vil et spadestik dybere. Der laves fire programmer årligt, som hver spilles to gange – én gang i København og én gang i Rudersdal. Rudersdal Kammersolister består af dedikerede musikere, der har gjort kammermusikken til omdrejningspunktet for deres musikalske virke. De har turneret i bl.a. USA, Canada, Tyskland og Polen og har udgivet to anmelderroste albums på OUR Recordings. Ved siden af den omfattende koncertvirksomhed beskæftiger ensemblet sig med musikvidenskabeligt researcharbejde, bl.a. på Det Kgl. Bibliotek, i udenlandske arkiver og i tæt kontakt med komponisternes arvinger.

Koncerter

Henter koncerter …

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.