Tilbage til ensembler

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er et kraftcenter i det klassiske musikliv, der står for det højeste internationale niveau og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Her udbydes de højeste uddannelser inden for musik og musikpædagogik varetaget af et lærerkorps, der rummer en række af musikkens helt store navne, herunder mange internationale kapaciteter, der bl.a. er tilknyttet som gæstelærere. Uddannelsesmiljøet er meget internationalt og præget af et sundt konkurrencebetonet samspil mellem de studerende, danske såvel som internationale. Uddannelserne Konservatoriet udbyder en bred vifte af uddannelser på bachelor-, kandidat- og solistniveau med sigte på et arbejde som musiker, organist, komponist, musiklærer, tonemester eller til anden beskæftigelse inden for musik. Overbygningsuddannelserne videreuddanner de studerende op til allerhøjeste niveau som solist, operasanger, komponist eller dirigent. Kunst og udviklingsvirksomhed Udover uddannelserne har konservatoriet vigtige opgaver inden for kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og forskning samt aktiviteter, der fremmer både musik og musikkultur (koncerter, festivaler, CD-indspilninger, bogudgivelser etc.). Koncertudbud og musikalsk mangfoldighed Den klassiske musik er en central del af vores kultur og kulturarv, og for DKDM betyder det i praksis, at uddannelserne og det store udbud af offentlige koncerter tager afsæt i mere end fem hundrede års musik – helt frem til de nyeste strømninger. Det er en kolossal musikskat præget af en stor mangfoldighed mht. stilarter, genrer og udtryksmåder, som det er både forpligtende og inspirerende at videreudvikle og løbende aktualisere, så den fortsat vil have betydning for moderne mennesker og dermed vort samfund.

Koncerter

Ingen kommende koncerter

Brug datofilteret for at se tidligere koncerter

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få seneste nyt fra Live Klassisk

Live Klassisk
Kontakt

+45 2241 4168
info@liveklassisk.dk

Live Klassisk ApS
CVR 41507780

Copyright © 2024 Live Klassisk • Fortroligheds- og cookie-politik