Tilbage til festivaler
Gå til hjemmeside
Klassisk Efterår Tølløse
21. sep. - 27. sep.
Tølløse
Klassisk Efterår Tølløse er en årligt tilbagevendende klassisk musikfestival i uge 39, der har som hovedformål at være et lokalt fyrtårn i formidlingen af klassisk musik på højeste professionelle niveau og et samlingssted for klassisk musik uden for hovedstadsområdet. Vi inviterer til intime musikoplevelser i form af kammerkoncerter, solokoncerter og foredrag.
Vi vil skabe rammerne for, at borgerne, børn som voksne, får kortere vej til mødet med den professionelle klassiske musik. Festivalens høje kunstneriske niveau skal være inkluderende, og alle skal føle sig velkomne til vores koncerter.
Med festivalen vil vi udvide paletten af de eksisterende kulturtilbud i Tølløse og Midt- og Nordvestsjælland. Koncerterne afholdes lokalt, og vi inkluderer så mange lokale institutioner som koncertsteder som muligt. Det skaber et unikt musikalsk fællesskab, hvor byens institutioner kan åbne dørene til lokalmiljøet og samarbejde på tværs under et fælles projekt.
Klassisk Efterår Tølløse blev grundlagt i 2020 af orkesterdirigent og kulturleder Frederik Støvring Olsen, som også fungerede som kunstnerisk leder af festivalen frem til 2025, hvor Teresemarie Lisiux overtog posten som leder.
Festivalen er et selvstyrende projekt under foreningen Fællesskab Tølløse i Holbæk Kommune. Fællesskab Tølløse arbejder blandt andet for at mobilisere de gode og de positive kræfter i byen og forene dem i en fælles indsats. Med foreningens forskellige projekter er den med til at skabe stærke, lokale...
Læs mere >
Koncerter
Ingen kommende koncerter
Brug datofilteret for at se tidligere koncerter
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
