Tilbage til festivaler
September Festival: Beethoven

September Festival: Beethoven

4. sep. - 5. sep.

København

Gå til hjemmeside
Efter de seneste års fokus på henholdsvis Haydn og Mozart står september 2027 i Ludwig van Beethovens tegn. I anledning af 200-året for komponistens død kan publikum opleve et vaskeægte Beethoven Marathon. Alle Beethovens ni symfonier opføres i kronologisk rækkefølge over to dage, fordelt på i alt fire koncerter. Koncerterne finder sted den 4. og 5. september i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal. Beethoven har i mange år været en central del af samarbejdet mellem Danmarks Underholdningsorkester og chefdirigent Adam Fischer. I 2020 blev deres Beethoven-indspilning hædret med både en Opus Klassik-pris og en ICMA-pris (International Classical Music Awards), og samme år gennemførte orkestret den første udgave af Beethoven Marathon, dog i reduceret form på grund af coronapandemien. Beethoven var en nøglefigur i overgangen fra wienerklassikken til romantikken, og er fortsat blandt musikhistoriens mest betydningsfulde komponister. Hans ni symfonier hører til nogle af de mest centrale værker i den europæiske kulturarv, og giver et dybdegående indblik i Beethovens kunstneriske og menneskelige udvikling. Under September Festival 2027 får publikum desuden et sjældent indblik i mennesket bag musikken gennem koncerter, introduktioner, talks og workshops for både børn og voksne.
Se alle årgange af Haydn Festival (6)

Koncerter

Henter koncerter …

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.