Skæbnen banker på i Beethovens ikoniske 5. symfoni, og stjernesolisten Christian Gerhaher synger Schönberg i et nyt orkesterarrangement.

Tre korte toner og én lang. Ludwig van Beethoven var et lysende eksempel på, at musik ikke behøver være kompliceret for at ramme plet. Og med starten på sin berømte 5. symfoni gav han verden en lektion i, hvor hurtigt, elegant og præcist man kan sætte en stemning og give lytteren en følelse af, at nu skal du altså spidse ører.

Chefdirigent Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel har med andre ord fat i et af den klassiske musiks helt legendariske arvestykker og en hjørnesten i europæisk kultur, når tonerne fra Beethovens 5. symfoni – den, der i folkemunde er blevet kendt som Skæbnesymfonien – svæver op mod guldloftet over Operaens Store Scene. I symfonien skildrer Beethoven en udvikling fra mørket i den dramatiske 1. sats til den lysende finale, der åbner med en flot fanfare. Det er musik, man ikke kan lade være med at nynne med på, og en symfoni, der er umulig ikke at blive revet med af.

Revet med har du også gode muligheder for at blive, når Marie Jacquot leder Kapellet gennem Beethovens ouverture til opsætningen af skuespillet Coriolan, der handler om en sejrrig, romersk feltherres stolthed og fald.

Herefter skifter vi både århundrede og komponist, når den tyske baryton Christian Gerhaher, der er en af sin generations fornemste lied-fortolkere, indtager scenen. Han synger Arnold Schönbergs værk Das Buch der hängenden Gärten, der blev skrevet på bagkant af komponistens eget forliste ægteskab og en nyfunden interesse i digteren Stefan Georges beretninger om en ulykkelig kærlighedsaffære. Så forvent en gennemgående drømmende atmosfære og en følelse af skrøbelig skønhed og uundgåelig opløsning, når Christian Gerhaher for første gang på dansk grund fortolker Schönbergs vemodige univers.

Det Kgl. Teater

Det Kongelige Kapel

Marie Jacquot

Christian Gerhaher

Symfoni nr. 5

Symphony No. 5

Coriolan-ouverture

Coriolan Overture

Das Buch der hängenden Gärten

Jacquot, Skæbnesymfonien og Schönberg

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

Operaen - Store Scene

Sønderjyllands Symfoniorkester sætter harpen i fokus.

Harpen har i årtusinder været omgærdet af en næsten mytisk aura, forbundet med bardesang og engle, men den er også et instrument, der har en himmelsk klang, melodisk, harmonisk og rytmisk på én gang. Vi skal opleve Wiener Filharmonikernes soloharpenist, Anneleen Lenaerts, i harpekoncerternes kronjuvel, Glières harpekoncert fra 1938.

Glière skrev koncerten midt i Sovjettiden, hvor styret gerne ville dyrke nationalistisk og tilgængelig musik, og den blev straks opfattet som et ”folkeligt” solistværk. Men det er først og fremmest et fantastisk smukt værk, hvor harpen viser sig som en poetisk fortæller og en fuldblods virtuos.

Vi slutter med Tjajkovskijs kendte og elskede 5. symfoni. Han skrev symfonien i 1888 under en periode med personlige og følelsesmæssige kriser, og den kredser da også om skæbne og dramatik. Men selvom den er mørk og intens, slutter den i en stor, lysende sejr.

Program:
Beethoven / Coriolan
Glière / Harpekoncert
Tjajkovskij / Symfoni nr. 5

Coriolan-ouverture

Koncerter

22. jan.

19:30

Operaen - Store Scene

København

Jacquot, Skæbnesymfonien og Schönberg

Det Kongelige Kapel

Det Kgl. Teater

Chefdirigent Marie Jacquot

Christian Gerhaher, baryton

22. jan.

19:30

Operaen - Store Scene

København

7. maj

19:30

Koncertsalen Alsion

Sønderborg

Gliéres harpekoncert og Tjajkovskij

Sønderjyllands Symfoniorkester

Dirigent: Mirian Khukhunaishvili

Anneleen Lenaerts, harpe

7. maj

19:30

Koncertsalen Alsion

Sønderborg

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Navigation

Opdag

Live Klassisk

Kontakt