PELLEPRISEN 2025

Hanne Marie le Fevre

,

Louise Schrøder

Save

Recommend

Crossover

11. Jun

18:30 | 2025

Tickets
Tickets
Crossover

Share

Address

Rosenørns Alle 22,
1970 Frederiksberg

PELLEPRISEN 2025

Hanne Marie le Fevre

,

Louise Schrøder

Description

Program Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Songs Without Vi glæder os til for niende gang at uddele Pelleprisen, opkaldt efter den legendariske komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen. To priser uddeles: Én til en komponist, der ligesom Gudmundsen-Holmgreen ikke er bange for at gå på tværs af tidens normer, og én til en musiker, der har ydet et særligt bidrag til fortolkningen og realiseringen af ny musik. Som en del af årets prisceremoni fortolker sidste års vinder, mezzosopranen Hanne-Marie Le Fevre, Pelle Gudmundsen Holmgrens sangcyklus, Songs Without (1976). Et gådefuldt værk, hvor en eklektisk serie af digte – fra middelalderens anonyme digtning over romantikeren William Wordsworth til modernisten Samuel Beckett – akkompagneres af et følelsesmæssigt ekspressivt klaverarrangement, der på én gang er repeterende og overraskende, og som subtilt antyder den mystiske tilstedeværelse af en snigende, udefinerbar uhygge. Som altid afsløres pristagerne ikke før selve prisoverrækkelsen. Pristagerne modtager 15.000 kroner hver. Prisen er tidligere gået til komponisterne Jeppe Ernst, James Black, Mette Nielsen, Jens Peter Møller, Marcela Lucatelli, Xavier Bonfill, Nick Martin og Kirstine Lindemann samt pianisten Fei Nie og mezzosopranen Hanne-Marie Le Fevre. Juryen udgøres af komponist og tidligere prisvinder Mette Nielsen, KLANG Festivals kreative leder James Black, Jonas Bille Gamkjær fra Edition Wilhelm Hansen, der publicerede Pelle Gudmundsen-Holmgreens kompositioner, samt ikke mindst hans enke, kunstneren Karin Birgitte Lund. Kunstnere Hanne Marie le Fevre Hanne Marie le Fevre er en dansk performancekunster og klassisk uddannet mezzosopran. Hun har et vidtfavnende virke, der involverer solistiske optrædener i alt fra kirkemusikkens oratorier og messer, til eksperimenterende installationer og tværæstetiske samarbejder. I 2024 modtog hun Klang Festivals Pellepris. Louise Schrøder Louise Schrøder er uddannet pianist og akkompagnatør fra Syddansk Musikkonservatorium hos Tove Lønskov og Marianna Shirinyan. Efter sin debut i 2006 ledede hun Den Rullende Opera frem til 2016. Hun har arbejdet som repetitør og akkompagnatør for bl.a. Den Jyske Opera, Den Ny Opera, Copenhagen Opera Festival, Operaakademiet, Polyhymnia og Opera på Grænsen.

Share

More classical concerts in København

Scandinavia's largest newsletter about classical music

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.