FUGL

Operaen i Midten
Saturday 28 March 2026, 20:00Højhuset Kulturhotel, Herning

About the concert

‘Fugl’ er en nykomponeret opera af Jesper Nordin, og bygger på en sand historie fra komponistens egen familie under 2. verdenskrig. I operaen møder vi den medicinstuderende Mina i en krigshærget by. Hun rammes af en række uheld der gør, at hendes menneskelige moral kommer på prøve. I samme by befinder Milo og hans kone Amsel sig. Milo er præst og en idealist, der drømmer om at kunne ‘leve som fugle’ på en naturlig og tillidsfuld måde. Dog bringes denne overbevisning i fare af hans handlinger. Jesper Nordin skriver selv om forestillingen: ‘Fugl’ er inspireret af hændelser fra min egen familie: min morfars arrestation i januar 1944, det efterfølgende møde med Hiltgunt Zassenhaus i Bützow-fængslet i Tyskland, og min mormors møde med den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Da jeg dykkede ned i denne dramatiske familiehistorie, gik det hurtigt op for mig, hvor oplagt den ville være til en opera. Processen startede som en ret præcis gengivelse af de faktiske hændelsesforløb, inspireret af dagbøger, breve, biografier, historisk materiale etc. Undervejs gik det dog op for mig, at jeg var nødt til at løfte operaen ud af dét, der mere og mere føltes som en dokumentaristisk spændetrøje. Derfor er ‘Fugl’ ikke en dokumentarisk gengivelse af det eksakte forløb, og jeg har undervejs taget mig de dramaturgiske friheder, jeg mener har været nødvendige for at gøre historien egnet til operaformatet.” Med seks operasangere, fire børnestatister og tre musikere på klaver, cello og slagtøj bliver operaen en helt særlig oplevelse. Forestillingen har urpremiere fredag d. 20. marts 2026 i Sekskanten på Højhuset Kulturhotel i Herning, og spiller efterfølgende fire forestillinger.

Programme

More classical concerts in Herning

The newsletter about classical music across the Nordics

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.