Klassisk for baby - Malene Horsfeldt og træblæsere
About the concert
Det er aldrig for tidligt at blive introduceret til den klassiske musik, og efter to sæsoner med vores populære BabySymfoni ændrer vi konceptet en smule – men målgruppen er stadig de 0-3-årige. Vi breder igen puder ud på gulvet og inviterer til en magisk halv time for de alleryngste. I denne sæson er den gennemgående vært musikpædagog Malene Horsfeldt, som vi kender fra de populære De små lytter-koncerter på Øvre Foyer. Nu rykker hun i Klassisk Sal, hvor hun sammen med musikere fra Aalborg Symfoniorkester skaber et trygt og sanseligt rum, hvor de små publikummer og deres voksne kan opleve musikken helt tæt på. Koncerten er aktiv og legende, og publikum er med hele vejen. Vi synger goddag-sange, går på opdagelse i fagte-remser, følger musikalske bobler og som merfugle i luften og leger med faldskærm til velkendte klassiske værker. To lørdage leveres musikken af tre strygere, og to lørdage af træblæsere. Varighed: 30 min. Aldersgruppe: 0-3 år
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.
