Tivoli Copenhagen Phil
Æres-gæstedirigent / Christoph Eschenbach
Solist / August Finkas, klarinet

Beethoven / Leonore ouverture nr. 3
Mozart / Klarinetkoncert
Beethoven / Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien
MAESTROEN OG BEETHOVEN I TIVOLI

Et musikalsk møde mellem en ung musiker og en garvet dirigent: Den danske klarinettist August Finkas og den tyske dirigent Christoph Eschenbach. Sammen opfører de Mozarts klarinetkoncert, og på programmet er desuden to udødelige Beethoven-værker: Leonora ouverturen og Beethovens Skæbnesymfoni.

Koncertens solist er August Finkas, årgang 1993. Han begyndte sin musikalske vej med at spille marchfløjte i Tivoli Garden. Fløjten blev skiftet ud med en klarinet, men da var August Finkas også optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole. Der var ikke plads til begge aktiviteter i den unge Augusts liv, og han valgte musikvejen. Efter endt skolegang på Sankt Annæ Gymnasiums MGK-linje, studerede han på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos John Kruse. Senere også studier ved University of Southern California, indtil han efter ansættelser i DR SymfoniOrkestret og Stavanger Symfoniorkester nu er soloklarinettist i Tivoli Copenhagen Phil. August Finkas har modtaget flere priser bl.a. Léonie Sonnings Talentpris 2015.

Christoph Eschenbach er tysk dirigent årgang 1940. Han havde en usædvanlig hård start i livet. Moderen døde i barselsseng, faderen, der var antinazist, blev sendt til Østfronten, hvor han blev dræbt. Den lille Christoph talte ikke i et år. Siden var det musikken, der talte til ham, og han begyndte sin musikalske karriere som pianist. Som 11-årig overværede han en koncert med dirigentikonet Wilhelm Furtwängler, som blev et forbillede med sine subjektive fortolkninger. I dag står Eschenbach selv som en af de helt store, kendt for sin personlige tilgang til det klassiske og nyere repertoire. Han har været chefdirigent for en lang række velestimerede orkestre og blev sidste år udnævnt som æres-gæstedirigent for Tivoli Copenhagen Phil.

Beethoven komponerede i alt fire ouverturer til den samme opera – Leonora – hvoraf den tredje fra 1806 er den mest ambitiøse. Den er følelsesladet og kraftfuld og har den markante trompetfanfare, der signalerer frihedsbudskabet. Operaen fik ikke en nem skæbne, og i 1814 reviderede Beethoven den under titlen Fidelio.

Mozarts klarinetkoncert er fra 1791 og er komponistens sidste solokoncert. Den er komponeret til den nære ven Anton Stadler, og et brev fra oktober fra komponisten til sin kone Constanze fortæller om det høje tempo både i liv og kreativitet: ”Så solgte jeg min krikke for 14 dukater. Så fik jeg Joseph til at kalde på Primus, der bragte mig en sort kande kaffe. Dertil røg jeg en herlig pibe tobak. Så instrumenterede jeg næsten hele tredjesatsen af klarinetkoncerten til Stadler.” Stadler var en fænomenal klarinettist, men koncerten lægger ikke op til rent virtuoseri, men snarere til et inderligt forhold mellem solist og orkester.

”Således banker skæbnen på døren”, skulle Beethoven have sagt om den berømte indledning til sin symfoni nr. 5 komponeret 1806-08. Om han virkelig har sagt det er usikkert, men historien er god. Det er symfonien også. Og det bedste sted er næsten overgangen mellem 3. og 4. sats fra sitrende stilhed til pompøs pragt. Den ekstreme Beethoven.

Arrangør: Tivoli
Dørene lukkes præcis

Copenhagen Phil kan skrive histo­rie tilbage til 1843, hvor Georg Carstensen åbnede Tivoli i København.

Til at forestå musikken i Tivoli engagerede Georg Car­sten­sen den po­pu­lære kom­po­nist og diri­gent H.C. Lum­bye og hans or­kester: “Det Lum­bye­ske Sel­skab”. Sel­skab­et be­stod af 22 musi­ke­re og spil­lede hoved­sag­ligt “kon­cert­er à la Strauss”. Lige siden har orke­stret spil­let i Tivoli hver sommer.

I 1846 udvides orkestret til 33 mu­si­ke­re og be­gynd­er at give sym­fo­ni­koncerter som Tivolis Orkester.

I 1848 vender den be­røm­te kom­po­nist og diri­gent Niels W. Gade hjem fra Leipzig, hvor han bl.a. har været dirigent for det berømte Gewandhaus orkester. Gade sætter fart i koncertlivet i København, og Tivoliorkestrets musikere bliver fast stamme i vinterens koncertorkestre.

De traditionsrige Palækoncerter ophører i 1931, hvorefter orkestrets vinteraktiviteter ind­skrænkes til et antal spredte koncerter, stadig under navnet Køben­havns Phil­har­mo­ni­ske Or­kes­ter. Orke­strets mu­si­ke­re er kun fuld­tids­an­sat i Tivoli­sæsonen.

Tivoli Copenhagen Phil

Copenhagen Phil er et lands­dels­or­kes­ter for hele Sjælland, Lolland og Falster og en mo­der­ne kul­tur­in­sti­tu­tion, der gi­ver sto­re sym­fo­ni­ske kon­cert­er i Kon­ser­va­to­ri­ets Kon­cert­sal på Fre­de­riks­berg. Or­kes­tret rej­ser rundt i hele den sjællandske re­gi­on og gi­ver kon­cert­er for bå­de sto­re og små.

Det ligger Copenhagen Phil på sin­de at ska­be nye au­di­tive og vi­su­el­le ud­tryk for of­fent­lig­hed­en, der kas­ter nye per­spek­tiv­er på sym­fo­ni­or­kes­tret som en in­no­va­tiv kul­tur­in­sti­tu­tion. Copenhagen Phil er således et orkester, der spil­ler på man­ge stren­ge og til­byd­er også bl.a. 60 minutes kon­cert­er, hvor ryt­mi­ske mu­si­ke­re sæt­ter det klas­si­ske or­kes­ter i stævne. I Open Orchestra inviteres skoleklasser og det voksne publikum til at gå rundt i orkestret, mens det spiller, og i koncertforestillingerne Afgørende øjeblikke kan gymnasielever og det klassiske publikum opleve en dramatiseret koncert, hvor en kendt dansk skuespiller fortæller det spillede værks historie – med podcast af Third Ear og scenografi af Dark Matters.

Copenhagen Phil arbejder målrettet med mu­sik­for­mid­ling til samt pro­jek­ter for og med børn og unge. Det ses bl.a. i kon­cert­er­ne Musik Med Mere, hvor sjæl­land­ske mu­sik­sko­le­elev­er in­vi­te­res med på scenen og i fol­ke­sko­le­pro­jek­tet Musik På Tværs, hvor 6000 børn fra he­le Sjæl­land til­byd­es mu­sik­un­der­vis­ning, mød­er en­sem­bler fra or­kes­tret i sko­ler­ne og op­lev­er en stor sym­fo­nisk børne­kon­cert i kon­cert­sal­en.


Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester

Maestroen og Beethoven i Tivoli

Tivolis Koncertsal ligger i hjertet af Tivoli og blev oprindeligt opført i 1902 i maurisk stil ved Richard Bergmann og Tivoli-direktør Knud Arne Petersen. I 1944, under tyskernes besættelse af Danmark, blev den sprængt i luften som en hævnaktion mod den danske modstandsbevægelse.

Den nuværende udgave af koncertsalen blev bygget 1954-1956 efter tegninger af Frits Schlegel og Hans Hansen. I 2005 blev koncertsalen moderniseret og publikumsområderne i tilknytning til salen kraftigt udvidet, bl.a. med en foyer i glas (Rotunden). Inde i salen er der tilføjet en orkestergrav og farverne i salen er ført tilbage de oprindelige. Under koncertsalen ligger endnu en foyer, Akvariefoyeren, med Europas længste saltvandsakvarium. Til gengæld blev koncertsalens originale indgangsparti mod Tietgensgade revet ned, hvorved kunstneren Mogens Zielers store mosaik Musik-dyr gik tabt.

Eurovision Song Contest 1964 blev afholdt i Tivolis Koncertsal. 

22. Jun

17:30 | 2023

Tivolis Koncertsal

København

Maestroen og Beethoven i Tivoli

Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester

Tivoli Copenhagen Phil

22. Jun

17:30 | 2023

Tivolis Koncertsal

København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Navigation

Live Klassisk

Kontakt