7. dec.
19:00 | 2023
Bibliotekssalen i Rundetaarn
København
Gem
Anbefal
7. dec.
19:00 | 2023
Bibliotekssalen i Rundetaarn
København
Del
Adresse
LiveStrings feat. Nicolai Kornerup i Rundetaarn
Nicolai Kornerup
Beskrivelse
Du kender dem fra X Factor og for deres arbejde med verdensstjerner som Kygo, Kanye West og Eminem. Nu kan du opleve strygerensemblet LiveStrings i eget navn, når de indtager Rundetaarn i selskab af pianist og komponist Nicolai Kornerup. Sammen præsenterer de både versioner af klassiske favoritter og helt særlige fortolkninger af moderne popnumre. Ingen kan som LiveStrings binde sløjfe på musik, der spænder vidt over tid og sted. Fra barok og helt frem til nutidens pop – og tilbage igen! Efter at have spillet sammen med de største stjerner i både ind- og udland, byder dette efterår på deres første turné i eget navn. I den forbindelse lægger de vejen forbi Rundetaarns historiske Bibliotekssal, hvor de i selskab af Nicolai Kornerup vil overraske publikum med toner fra østeuropæisk folkemusik, nordiske klange og helt nye stykker fra ensemblets kommende album. Medvirkende Andrea Gyarfas Brahe – violin Karen Johanne Pedersen – violin Sidsel Most – bratsch Live Johansson – cello Nicolai Kornerup – klaver Om LiveStrings Strygerensemblet LiveStrings’ vision er at bringe kammermusikken ind på nye scener og udbrede den til et nyt publikum gennem egne projekter og i tæt samarbejde med artister på tværs af genrer. LiveStrings har indspillet og turneret med verdensstjerner som Kanye West, Eminem, Michael Bublé, Kygo, såvel som nogle af Danmarks største navne, herunder Lukas Graham, MØ, Jada, Rasmus Seebach, Artigeardit og mange flere. De fremragende instrumentalister er også kendt fra optrædener i TV-programmer såsom X Factor, Toppen af Poppen, Melodi Grand Prix og Go’ Morgen Danmark. Ensemblets musikere er alle uddannet fra præstigefyldte musikkonservatorier rundt om i hele verden og har flere ledende stillinger i landets bedste orkestre, heriblandt Danmarks Radios Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Det Kongelige Kapel. Læs mere på LiveStrings.dk Der vil være pause undervejs i koncerten.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
