Om koncerten

Program: HAYDN OG BRUCKNER Haydn / Trompetkoncert Bruckner / Symfoni nr. 8 Haydns trompetkoncert er en kondenseret hyldest til musikalsk elegance, iørefaldende melodier og livsglæde – denne aften i det bedst tænkelige selskab med orkestrets solotrompetist, Joris de Rijbel, i hovedrollen. Efter pausen gælder det Bruckners enorme symfoni nr. 8, der som en mægtig katedral transporterer os op i de højere, spirituelle luftlag – og er musikalsk hjerteblod for chefdirigent Christoph Gedschold. De er landsmænd, komponisterne Joseph Haydn og Anton Bruckner. Men bortset fra deres østrigske herkomst er lighederne begrænsede. Haydn er den wienerklassiske epokes grand old man. Med charmerende melodier, koncise satser og en enestående sans for musikalske glimt i øjet er hans trompetkoncert blevet et populært mesterværk. Bruckner blev født efter Haydns død. Og hans musik er anderledes monumental. Den gudfrygtige komponists symfoni nr. 8 er som en katedral, der tårner sig mod himlen med sin svimlende musikalske arkitektur, enorme klangflader og religiøse overtoner. Hvis ikke Bruckners 8. kan få os til at føle, at noget er større end os selv, er der intet, der kan! Og med en varighed på 80 minutter bruger Bruckner, ligesom middelalderens katedralbyggere, størrelsen på sit kunstværk til at understrege, hvor små vi mennesker er sammenlignet med de himmelske magter. Medvirkende: Copenhagen Phil Chefdirigent / Christoph Gedschold Solist / Joris de Rijbel, trompet Arrangør: Copenhagen Phil Varighed: Ca. to timer inkl. pause Gratis koncertintroduktion Dørene lukker præcis

Program

Medvirkende

Musikere
  • Chefdirigent / Christoph Gedschold
  • Solist / Joris de Rijbeltrompet

LYT TIL MUSIK AF KONCERTENS KOMPONISTER

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Spillestedet: Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal

Konservatoriets Koncertsal anses for at være en af de smukkeste koncertsale i Danmark. Den er tegnet af Vilhelm Lauritsen og indviet i 1945. Koncertsalen er velegnet til både konferencer og koncerter, specielt klassiske koncerter. Der er i 2009 installeret et helt nyt lys- og lydsystem, og salen ...

Se alle koncerter på Konservatoriets Koncertsal

Flere koncerter i nærheden

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.