Schumann og Brahms fik enorm betydning for hinandens liv og arbejde, og her står de på plakaten sammen i to overdådige værker, der emmer af kærlighed til dét, der bragte dem sammen: musikken som musik, uden forklaringer.

Brahms afskyede virtuoseri og effekter, og i den store violinkoncert, han først skrev til virtuosen Joseph Joachim efter 25 års intimt venskab, har han da også sørget for at integrere solostemmen i en sådan grad, at det næsten bliver til orkestral kammermusik. Ikke at der mangler gnistrende løb og vanvittigt svære dobbeltgreb, men de er altid underordnet temaerne og den store fortælling, og de lange, smukke forløb er naturlige og organiske på en måde, der næppe er overgået hverken før eller siden. Det er en generøs koncert på alle måder – også på dén måde, at solo-oboen får den smukkeste melodi i hele værket, noget der har irriteret mangen en violinvirtuos siden. Men alt er tilgivet, når Brahms omfavner os med sine varme akkorder og perfekt afstemte musikalske forløb i et værk, der får orkestret til at smelte sammen med solisten og vice versa.

Robert Schumann, som var Brahms’ store fortaler i det tyske musikliv, skrev sin jublende 3. symfoni, Den Rhinske, lige efter han med sin kone, klaversolisten Clara Schumann, og deres ikke mindre end 7 børn var flyttet fra Dresden til Düsseldorf, ved Rhinen, for at betræde stillingen som musikdirektør i byen. Han blev modtaget som en folkehelt og kvitterede med denne symfoni, der fra allerførste takt jubler med en fanfare af filmiske dimensioner. Det var inden, han fandt ud af, at der kun var 40 musikere i orkestret, at lejligheden, familien skulle bo i, var hjemsøgt af larm fra gaden, og at koncerter i byen foregik i en foruroligende afslappet atmosfære med drinks og sandwich i pauserne. Schumann blev ikke lykkelig dér ved Rhinen, men det kan man ikke høre i denne overdådige musik, der på samme tid er stramt komponeret og uendeligt opfindsom, og som spejler sig fuldendt i protegéen Brahms’ mesterlige violinkoncert i et overmåde melodiøst koncertprogram.

Bára Gísladóttir: DÆGRIN
J. Brahms: Violinkoncert
R. Schumann: Symfoni nr. 3, Den Rhinske

Koncerten varer cirka
2 timer inkl. pause

(Gratis koncertintroduktion kl. 18.00)

Kulturpartner: A. Enggaard A/S

Odense Symfoniorkester – et af Danmarks fem landsdelsorkestre – blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Fra at være et teaterorkester, som også spillede symfonisk musik, fremstår orkestret i dag som et moderne symfoniorkester med et højt aktivitetsniveau og under stadig udvikling.

Orkestret har hjemme i Odense Koncerthus, som blev indviet i 1982. Hovedparten af orkestrets koncerter finder sted i Carl Nielsen Salen, en koncertsal med en fremragende akustik, plads til 1.212 mennesker samt udstyret med et 46-stemmer stort orgel bygget af et af verdens førende orgelbyggerier, Marcussen & Søn.

Odense Symfoniorkester havde ved grundlæggelsen 22 musikere, men er i årenes løb vokset støt, og har nu 73 fastansatte medlemmer. Orkestret giver årligt ca. 100 koncerter med et repertoire, der strækker sig fra barokken til vor egen tids musik.

Odense Symfoniorkester

BLEUSE, BRAHMS & SCHUMANN

Odense Koncerthus er tegnet af arkitekterne M.A.A. Per Hougaard Nielsen, C. J. Nørgaard Pedersen, Lars Møller og Birte Rørbæk (projektleder) og blev indviet i 1982. Hovedformålet med koncerthuset er at huse Odense Symfoniorkester. Koncerthuset er områdets mest markante bygning i kraft af sin størrelse og funktion. Derfor trykker det store hus sig ned i terrænet – koncerthusets gulv ligger i kælderetagen. Af samme grund ligger bygningen også diagonalt med hele H. C. Andersen-kvarteret.

5. Mar

18:00 | 2026

Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

Odense

BLEUSE, BRAHMS & SCHUMANN

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Pierre Bleuse Solist: Eugen Tichindeleanu, violin

5. Mar

18:00 | 2026

Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen

Odense

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Navigation

Live Klassisk

Kontakt