Friede auf Erden

DR Koncertkoret, Kaspars Putniņš Dirigent
Onsdag 3. juni 2026, 19:30Trinitatis Kirke, København

Om koncerten

”Fred, fred på jorden!” Så simpelt og så stærkt lyder det i denne aftens titelværk, som folder sig ud i Trinitatis Kirkes smukke kirkerum med DR Koncertkoret. En sjælden mulighed for at opleve korets store, varme klang a cappella i romantiske værker af bl.a. Brahms, Bruckner, Schönberg og Alma Mahler. Normalt optræder DR Koncertkoret i store, symfoniske værker sammen med DR Symfoniorkestret i Koncertsalen. Men ved særlige lejligheder er der også mulighed for at opleve korets professionelle sangstemmer på egen hånd, når koret optræder a cappella, dvs. uden akkompagnement. Denne aften inviterer DR Koncertkoret til en koncert fuld af brede, romantiske korværker, som passer perfekt til korets klang. Her kan du læne dig tilbage og lade lyden af de mange sangere fylde rummet med dybde, harmonier og overtoner, som kun de bedste stemmer kan skabe. Programmet begynder med religiøse værker af Bruckner, hvor komponistens stærke tro og raffinerede musikalske strukturer mødes i et storslået lydlandskab. Brahms’ Fest- und Gedenksprüche byder på tæt harmonik og en smuk balance mellem stemmegrupper, mens værker af Max Reger og Alma Mahler – sidstnævnte i særlige korarrangementer af Clytus Gottwald – giver varme og dybde. Koncerten kulminerer med Schönbergs bevægende korværk Friede auf Erden fra 1922, hvor korstemmerne skaber en fysisk og følelsesmæssig klangmur, der fremhæver tekstens evigt aktuelle budskab om fred. Aftenens dirigent er den Grammy-nominerede Kaspars Putniņš, en af Europas førende kordirigenter, som er chefdirigent for både Letlands Radiokor og Sveriges Radiokor.

Program

Medvirkende

DR Koncertkoret
Ensemble

DR Koncertkoret

Kor/vokalensemble · København
Se DR Koncertkoret
Musikere
  • Kaspars Putniņš Dirigent

LYT TIL MUSIK FRA KONCERTEN

Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte

Flere klassiske koncerter i København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.