Del
LYT TIL MUSIK FRA KONCERTEN
Opret en gratis Live Klassisk bruger for at lytte
Adresse
Trio con Brio Copenhagen
Beskrivelse
Trio con Brio Copenhagen regnes blandt verdens fineste klavertrioer. Ensemblets medlemmer er meget alsidige, både som internationalt turnerende musikere og med en fast base i det københavnske musikliv. De sydkoreanske søstre violinist Soo-Jin Hong og cellist Soo-Kyung Hong er til daglig begge koncertmestre i DR Symfoniorkestret, mens pianisten Jens Elvekjær, Soo-Kyungs ægtefælle, er professor på Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Trioen blev dannet i 1999 i Wien og har i mere end et kvart århundrede begejstret publikum og kritikere verden over med sin friske tilgang til repertoiret, sit modige programvalg og sit store engagement i at søge nye koncertformer og formidle klassisk musik til unge. De mange succesfulde indspilninger har høstet stor ros hos kritikere i ind- og udland, ligesom trioen har modtaget mange prestigefyldte priser, f.eks. Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen prisen og Preis der Deutschen Schalplattenkritik. Trio con Brio Copenhagen har inspireret flere førende skandinaviske komponister til at skrive musik til trioen, og er derudover kunstneriske ledere af festivalen "Kammermusik på Lundsgaard" og Hellerup Kammermusikforening. Program: Aftenens koncert byder på tre fantastiske og meget forskellige værker fra triolitteraturen: Beethoven: Klavertrio i Es-dur op.1, nr. 1 Frank Martin: Trio sur des mélodies populaires irlandaises Tjajkovskij: Klavertrio i a-mol, op. 50
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
