Da Bach blev sat på prøve - og musikken blev hans svar
artikel
L
Live Klassisk9 min. læsning|30. October 2026
Ulla Miilmann er solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret. Sammen med violinisten Christina Åstrand, cellisten Henrik Dam Thomsen og organisten Peter Navarro-Alonso har hun skabt en koncertforestilling om Johann Sebastian Bachs “Das musikalische Opfer”, med tekst af forfatteren Jens Christian Grøndahl og med skuespilleren Jens Albinus som fortæller. Forestillingen spiller fire gange i Garnisonskirken i København fra 18. til 24. november.
Her fortæller Ulla om den dramatiske historie bag værket, om bogen der satte det hele i gang, og om hvordan forestillingen blev til. Datoer og billetter står nederst i artiklen.
En aldrende komponist. En magtfuld konge. Og en musikalsk udfordring, der måske var alt andet end uskyldig.
Potsdam, den 7. maj 1747.
Frederik den Store er ved at gøre sig klar til aftenens musikalske sammenkomst, da en besked når frem: Johann Sebastian Bach er ankommet.
Kongen lader straks den berømte komponist hente.
Bach er 62 år gammel og har netop tilbagelagt den lange rejse fra Leipzig. Uden så meget som at få lejlighed til at skifte sit rejsetøj bliver han ført frem for kongen og hans hofmusikere.
Frederik sætter sig ved klaveret og spiller et tema. Han beder Bach improvisere en fuga over det.
Bach løser opgaven.
Men kongen er ikke færdig.
Bach bliver stillet over for en endnu vanskeligere udfordring: en fuga i seks stemmer. Den improviserer han over et tema, han selv vælger. Kongens tema lader han ligge.
Var det en hyldest til den berømte komponist - eller et raffineret forsøg på at bringe ham i forlegenhed?
Tilbage i Leipzig tager Bach udfordringen op. Resultatet bliver et af musikhistoriens mest gådefulde værker: “Das musikalische Opfer”.
Et musikalsk offer til kongen.
Men måske var der også et offer i en helt anden betydning.
For hvem var egentlig offeret?
Det spørgsmål er en af de fascinerende fortolkningsmuligheder i James R. Gaines' bog “Evening in the Palace of Reason”. En bog, der gjorde så stort indtryk på solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret Ulla Miilmann, at hun læste den flere gange.
Nu er fascinationen blevet til en koncertforestilling i Garnisonskirken, hvor Bachs musik, Jens Christian Grøndahls tekst og Jens Albinus' fortælling bringer historien til live.
Et menneske fanget mellem to tidsaldre
Hvad var det ved bogen, der gjorde så stort indtryk på dig?
»Jeg blev fuldstændig opslugt af den. Jeg læste den flere gange, fordi jeg havde en næsten fysisk fornemmelse af at være til stede i Bachs tid. Jeg kunne forestille mig menneskene, stemningen ved hoffet og især den gamle Bach. Jeg fik simpelthen så stor medfølelse med ham.
Han havde viet hele sit liv til en bestemt forståelse af musikken og sin plads i verden. Og pludselig stod han over for en ny tid, hvor mange af de værdier ikke længere havde samme betydning. Jeg syntes, det var så bevægende.«
Jeg havde en næsten fysisk fornemmelse af at være til stede i Bachs tid.
For mødet mellem Bach og Frederik den Store var også et møde mellem to tidsaldre.
Bach tilhørte en verden, hvor musikken var tæt forbundet med troen, og hvor kontrapunktets sindrige konstruktioner kunne opleves som et udtryk for en større guddommelig orden.
Ved Frederik den Stores hof herskede andre idealer. Her var oplysningstidens tanker ved at vinde frem, og den nye musik skulle i højere grad behage, bevæge og underholde. Den skulle tale direkte til menneskets følelser og sanser.
Bachs kunst var stadig beundret, men hans musikalske verden var ikke længere den eneste målestok.
To fædre og to sønner
Bag mødet mellem kongen og komponisten gemmer sig endnu en fortælling. En fortælling om fædre og sønner, autoritet og oprør.
Frederik den Store havde selv haft et dramatisk forhold til sin far, Frederik Vilhelm I. Den gamle konge var en streng, militaristisk hersker, som foragtede sønnens interesse for musik, filosofi og kunst.
Som ung forsøgte Frederik at flygte fra sin fars kontrol. Flugtforsøget mislykkedes, og hans nære ven Hans Hermann von Katte blev henrettet på kongens ordre. Frederik blev tvunget til at overvære henrettelsen.
Også i familien Bach fandtes en generationskløft, om end af en ganske anden karakter.
Johann Sebastian Bachs søn Carl Philipp Emanuel var ansat som musiker ved Frederiks hof. Han var en fremtrædende repræsentant for tidens nye musikalske strømninger, hvor det umiddelbare udtryk og de skiftende følelser fik større plads end den tætte kontrapunktiske kunst, som hans far mestrede.
Hvor den ene søn havde kæmpet mod sin fars autoritet, havde den anden bevæget sig ind i en musikalsk verden, som var ved at gøre faderens idealer gammeldags.
Og netop ved Frederiks hof skulle disse verdener mødes.
Kongens musikalske fælde
Hvad der egentlig lå bag kongens udfordring til Bach, ved ingen med sikkerhed.
Men gennem tiden har mødet givet anledning til en fascinerende teori: Var det kongelige tema udformet, så det skulle være næsten umuligt at behandle efter kontrapunktets strengeste regler?
Komponisten Arnold Schönberg fremsatte senere den tanke, at Carl Philipp Emanuel Bach måske havde haft en hånd med i udformningen af temaet.
Hvis det var tilfældet, kunne den musikalske prøve have været mere end en demonstration af den gamle mesters kunnen. Den kunne have været et forsøg på at udstille begrænsningerne i hans kunst.
Forestil dig at have brugt et helt liv på at mestre sin kunst og så pludselig blive stillet til skue foran en konge og hans hof.
Det er en hypotese, ikke et historisk fastslået forløb. Men den åbner for et menneskeligt drama, som James R. Gaines udforsker i sin bog.
Er det tanken om, at Bach måske blev ydmyget, der især har optaget dig?
»Ja, men også det, der ligger bag. Forestil dig at have brugt et helt liv på at mestre sin kunst og så pludselig blive stillet til skue foran en konge og hans hof. Og måske endda med sin egen søn som en del af det. Det er jo et næsten ubærligt menneskeligt drama.«
Et musikalsk offer med flere betydninger
Da Bach vendte tilbage til Leipzig, lod han ikke kongens tema ligge.
Han arbejdede videre med det og skabte en samling af fugaer, kanoner og en triosonate, som han tilegnede Frederik den Store under titlen “Das musikalische Opfer”.
Deriblandt findes en seksstemmig ricercar, hvor Bach demonstrerer en næsten ufattelig beherskelse af kontrapunktets kunst.
Men hvad betyder titlen egentlig?
På overfladen er den ligetil: Bach overrækker kongen et musikalsk offer, en gave til den hersker, som havde givet ham temaet.
Men ordet offer åbner også for andre fortolkninger.
Var Bach selv offer for en raffineret ydmygelse? Og kunne værket samtidig forstås som en åndelig offergave, hvor Bach gennem musikken fastholdt sin egen tro og sine kunstneriske idealer?
Ingen kan vide, hvad Bach inderst inde tænkte. Men netop denne flertydighed gør værket så fascinerende.
Hvad tænker du selv, når du spiller musikken med den historie i baghovedet?
Den gamle Bach, som måske var vred, såret eller ydmyget, men som kunne svare gennem sin musik.
»Jeg synes, den får en helt anden menneskelig dimension. Man hører ikke kun de fantastiske konstruktioner og alle de stemmer, der væver sig ind og ud mellem hinanden. Man forestiller sig også mennesket bag. Den gamle Bach, som måske var vred, såret eller ydmyget, men som kunne svare gennem sin musik.«
Fra en bog til en koncertforestilling
Fascinationen af historien blev efterhånden til et ønske om at bringe den videre til et publikum.
Men hvordan formidler man et så komplekst historisk og musikalsk drama uden at ende med en traditionel koncert med lange forklaringer mellem satserne?
Svaret blev at lade fortællingen og musikken indgå i en fælles dramatisk helhed.
Det første skridt var at kontakte violinisten Christina Åstrand.
Hvordan reagerede Christina, da du fortalte hende om idéen?
»Hun var med på idéen med det samme. Og så sagde hun noget i retning af: Jeg kender den perfekte tekstforfatter til projektet og den perfekte skuespiller til det.«
Christina havde tidligere samarbejdet med forfatteren Jens Christian Grøndahl og skuespilleren Jens Albinus. Begge blev kontaktet, og begge købte og læste James R. Gaines' bog.
Kort efter var de med i projektet.
Sammen med cellisten Henrik Dam Thomsen og komponisten og organisten Peter Navarro-Alonso begyndte arbejdet med at skabe en forestilling, hvor Bachs musik ikke blot skulle ledsage fortællingen, men være en del af selve dramaet.
Hvad gjorde størst indtryk på dig i arbejdet med Jens Christian Grøndahls tekst?
»Det var fascinerende at opleve, hvordan han kunne tage en hel bog med alle dens historiske detaljer og menneskelige konflikter og koge den ned til en tekst, der kunne fungere på scenen. At se, hvad han valgte at tage med, og hvad han lod ligge. Det kræver en helt særlig evne.«
Et kunstnerisk værksted
Forestillingen er blevet til gennem en proces, hvor musikere, forfatter og skuespiller gradvist har formet materialet sammen.
Ved den første prøve mødtes de fire musikere uden nogen færdig plan for, hvordan værket skulle opføres. De eksperimenterede med forskellige instrumentkombinationer og undersøgte, hvordan Bachs musik kunne fordeles mellem dem.
Ved den næste prøve kom Peter Navarro-Alonso med arrangementer, som byggede videre på de første eksperimenter. Jens Albinus var til stede og lyttede til musikken.
Og ved den tredje prøve begyndte forestillingen for alvor at finde sin dramatiske form.
Hvordan foregik det, da I skulle samle musik og tekst til én fortælling?
»Jens Albinus tog på en måde den dramaturgiske føring. Han havde en meget klar fornemmelse af, hvilken musik der ville fungere sammen med de forskellige dele af teksten. Men det var virkelig et fælles arbejde, hvor vi alle bidrog med idéer og forslag.«
Langsomt voksede en rækkefølge frem, hvor tekst og musik kunne understøtte hinanden.
For musikerne betød det også en anderledes tilgang til et værk, der normalt først og fremmest forbindes med sin kontrapunktiske genialitet.
»Det har været utroligt inspirerende at arbejde på den måde. Peter har en enorm viden om Bach, og samtidig har vi haft mulighed for at eksperimentere og finde vores egen vej ind i musikken. Det har været et ægte kunstnerisk værksted.«
Når historien bliver levende igen
Næsten 280 år efter mødet i Potsdam står Bachs musik stadig som et af de mest enestående udtryk for menneskelig skaberkraft.
Men bag de matematiske mønstre og de komplicerede musikalske konstruktioner findes også fortællingen om et menneske. Et menneske, der levede i en tid med store forandringer. Som havde sine overbevisninger, sin stolthed og måske også sine sårbarheder.
Det er dette menneske, forestillingen forsøger at bringe tættere på publikum.
Hvad håber du, at publikum tager med sig hjem?
»Jeg håber, at de mærker mennesket bag musikken. At de ikke bare hører Bachs fantastiske værk, men også får en fornemmelse af den verden, det blev til i. Og måske føler lidt af den samme fascination, som jeg selv oplevede, da jeg læste bogen.«
Jeg håber, at de mærker mennesket bag musikken.
Måske får vi aldrig at vide, om Frederik den Stores udfordring var en uskyldig musikalsk leg eller et bevidst forsøg på at ydmyge en aldrende komponist.
Men vi ved, at Bach svarede med musik.
Og næsten tre århundreder senere lytter vi stadig.
Das musikalische Opfer i Garnisonskirken
Medvirkende
- Christina Åstrand, violin
- Ulla Miilmann, fløjte
- Henrik Dam Thomsen, cello
- Peter Navarro-Alonso, keyboard
- Tekst: Jens Christian Grøndahl
- Oplæsning: Jens Albinus
Fire opførelser i Garnisonskirken, København
- Onsdag 18. november kl. 19.30
- Torsdag 19. november kl. 19.30
- Søndag 22. november kl. 15.00
- Tirsdag 24. november kl. 19.30
Billetter koster 150 kr, for studerende og pensionister 100 kr. De købes på Billetto. I kirkens kalender hedder forestillingen “Bachs musikalske testamente. Et drama om tro og fornuft”.
Foto: Birgit Tengberg
18. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
Christina Åstrand, violin
,Henrik Dam Thomsen, cello
,Ulla Miilmann, fløjte
,Peter Navarro-Alonso, orgel
,Forfatter: Jens Christian Grøndahl
,Skuespiller: Jens Albinus
Gem
Anbefal
Lyt
Kammermusik
Tidlig musik
Crossover
18. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
19. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
Christina Åstrand, violin
,Henrik Dam Thomsen, cello
,Ulla Miilmann, fløjte
,Peter Navarro-Alonso, orgel
,Forfatter: Jens Christian Grøndahl
,Skuespiller: Jens Albinus
Gem
Anbefal
Lyt
Kammermusik
Tidlig musik
Crossover
19. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
22. nov.
15:00
Garnisonskirken
København
Christina Åstrand, violin
,Henrik Dam Thomsen, cello
,Ulla Miilmann, fløjte
,Peter Navarro-Alonso, orgel
,Forfatter: Jens Christian Grøndahl
,Skuespiller: Jens Albinus
Gem
Anbefal
Lyt
Kammermusik
Tidlig musik
Crossover
22. nov.
15:00
Garnisonskirken
København
24. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
Christina Åstrand, violin
,Henrik Dam Thomsen, cello
,Ulla Miilmann, fløjte
,Peter Navarro-Alonso, orgel
,Forfatter: Jens Christian Grøndahl
,Skuespiller: Jens Albinus
Gem
Anbefal
Kammermusik
Tidlig musik
24. nov.
19:30
Garnisonskirken
København
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.