Skæbnen banker på i Beethovens ikoniske 5. symfoni, og stjernesolisten Christian Gerhaher synger Schönberg i et nyt orkesterarrangement.

Tre korte toner og én lang. Ludwig van Beethoven var et lysende eksempel på, at musik ikke behøver være kompliceret for at ramme plet. Og med starten på sin berømte 5. symfoni gav han verden en lektion i, hvor hurtigt, elegant og præcist man kan sætte en stemning og give lytteren en følelse af, at nu skal du altså spidse ører.

Chefdirigent Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel har med andre ord fat i et af den klassiske musiks helt legendariske arvestykker og en hjørnesten i europæisk kultur, når tonerne fra Beethovens 5. symfoni – den, der i folkemunde er blevet kendt som Skæbnesymfonien – svæver op mod guldloftet over Operaens Store Scene. I symfonien skildrer Beethoven en udvikling fra mørket i den dramatiske 1. sats til den lysende finale, der åbner med en flot fanfare. Det er musik, man ikke kan lade være med at nynne med på, og en symfoni, der er umulig ikke at blive revet med af.

Revet med har du også gode muligheder for at blive, når Marie Jacquot leder Kapellet gennem Beethovens ouverture til opsætningen af skuespillet Coriolan, der handler om en sejrrig, romersk feltherres stolthed og fald.

Herefter skifter vi både århundrede og komponist, når den tyske baryton Christian Gerhaher, der er en af sin generations fornemste lied-fortolkere, indtager scenen. Han synger Arnold Schönbergs værk Das Buch der hängenden Gärten, der blev skrevet på bagkant af komponistens eget forliste ægteskab og en nyfunden interesse i digteren Stefan Georges beretninger om en ulykkelig kærlighedsaffære. Så forvent en gennemgående drømmende atmosfære og en følelse af skrøbelig skønhed og uundgåelig opløsning, når Christian Gerhaher for første gang på dansk grund fortolker Schönbergs vemodige univers.

Det Kongelige Kapel er et dansk symfoniorkester, der kan føre sine rødder tilbage til det trompeterkorps, som Christian 1. grundlagde i 1448. Derefter blev korpset i flere omgange udvidet; men i de økonomisk trange år under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen blev besætningen beskåret. Omkring 1700 begyndte det at vokse igen, og dets opgaver blev udvidet til også at omfatte operaopførelser. Orkestret menes at være det ældste eksisterende i verden.

Mange store dirigenter og komponister har i årenes løb arbejdet med Det Kongelige Kapel. Blandt de største navne kan nævnes Wilhelm Furtwängler, Carl Maria von Weber, Carl Nielsen, Richard Strauss, Igor Stravinskij, Sergiu Celibidache og Leonard Bernstein.

I de senere år er kommet nye aktiviteter som pladsindspilninger, nytårskoncerter samt koncertturneer i udlandet. Den seneste betydningsfulde begivenhed i orkestrets historie er flytningen til Operaen.

Orkestrets chefdirigent er franske Marie Jacquot, der tiltrådte i sæson 2024/2025.

Det Kongelige Kapel

Marie Jacquot

Christian Gerhaher

Symfoni nr. 5

Symphony No. 5

Coriolan-ouverture

Coriolan Overture

Das Buch der hängenden Gärten

Jacquot, Skæbnesymfonien og Schönberg

Operaen på Holmen i København er Danmarks nationalopera. Den blev indviet af dronning Margrethe 2. den 15. januar 2005. Den er tegnet af arkitekt Henning Larsen og har Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen.

Det huser to scener Store scene og Takkelloftet. Operaen rummer omfattende øvelokaler, garderober og omklædningsrum. Ud over opera opføres balletter og koncerter. 

Operaen er udsmykket med værker af nogle af landets førende kunstnere:
Maleren og billedhuggeren Per Kirkeby har leveret fire bronzerelieffer, som pryder foden af scenerummet. Alle fire relieffer viser bjælker, jord, mudder, samt fødder som titter frem, som var det fire levende begravede.

Dansk-islandske internationalt anerkendte Olafur Eliasson, har kreeret tre store lysekroner. De måler hver især tre meter i diameter og er monteret med 8000 spejle og 300 lamper. De glimter selv i sollys. Hver enkelt er monteret i loftet med fem kobberrør i en pentagon.

Den danske designer Per Arnoldi, som Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller bad stå for farvesætningnen af operaen, har designet Operaens grafiske linje samt logo’et (to O'er inden i hinanden), der både er nedlagt i foyerens gulv og indgår i scenetæppet. Om scenetæppet siger Per Arnoldi: "Ud mod Kongens Nytorv på toppen af Gamle Scenes bygning troner guden Apollon, med sin lyre højt og triumferende hævet over hovedet. I relief på Stærekassens facade, ligeledes mod Kgs. Nytorv sidder Utzon-Franks elegante Apollon med sin lyre. På Stærekassens fortæppe slængede musernes anfører, kunstens gud Apollon sig på en sky medens han lyttede til en poets oplæsning. På Operaens fortæppe er himlen også den dybblå baggrund. Et stiliseret scenerum antyder at vi er i teatrets verden og Operaens logo, bygningens runde røde O med kunstens orange ellipse indeni er på scenen. Apollon er med os endnu. Hans lyre, her i form af sydhimlens stjernebillede. Lyren, svæver frit i scenerummet. Apollon er i rummet ... hans lyre lyser på himlen."

Das Buch der hängenden Gärten

Koncerter

22. jan.

19:30

Operaen - Store Scene

København

Jacquot, Skæbnesymfonien og Schönberg

Det Kongelige Kapel

Chefdirigent Marie Jacquot

Christian Gerhaher, baryton

22. jan.

19:30

Operaen - Store Scene

København

Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik

Navigation

Opdag

Live Klassisk

Kontakt