Stjernestunder: Martin Fröst & Trio con Brio
About the concert
Den danske succestrio, Trio con Brio, slår sig her sammen med den svenske klarinettist Martin Fröst, der er kendt for sit medrivende spil og en unik og levende sceneoptræden. Martin Fröst er kendt som en af de stærkeste eksponenter for klarinetten i dag, bl.a. fordi han konstant fornyr, udfordrer og udvikler den klassiske scene. Hans repertoire strækker sig fra de store klassiske klarinet-værker til nyskrevne klarinet-værker, der også ofte er blevet skrevet specielt til ham. Trio con Brio havde sit gennembrud i 2002, hvor de vandt den tyske ARD International Music Competition. Trioen fortsatte succesen og vandt flere priser og konkurrencer, kulminerende med Kalichstein-Laredo-Robinson International Trio Award i 2005. En pris der bl.a. gav dem en række koncertengagementer i USA – og siden da har de betrådt de mest prestigefulde sale i verden, bl.a. Carnegie Hall i New York og Kennedy Center i Washington, hvorefter The Washington Post skrev: ”De strålende beretninger er sande. Trio con Brio Copenhagen har tydeligvis et tårnhøjt niveau på dagens musikscene”, mens The Gramophone simpelthen slår fast: ”En af de bedste opførelser af kammermusik, jeg har oplevet.” Medvirkende: Martin Fröst, klarinet, Trio con Brio: Soo-Jin Hong, violin, Soo-Kyung Hong, cello, Jens Elvekjær, klaver
Performers
- Martin FröstKlarinet
The venue: Tivoli - Glassalen
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.


