VIVA VERISMO!

Address

Vesterbrogade 3,
1620 København

VIVA VERISMO!

Description

Tre internationale operasolister med base i København er på scenen i en hyldest til Puccini og hans italienske operakomponistkolleger, som i årene omkring 1900 satte så realistiske skæbner som muligt på scenen. På det tidspunkt er Giacomo Puccini den store stjerne i italiensk opera. Han er en mester i at zoome ind på de følelsesmæssige højdepunkter, hvor han med stor træfsikkerhed breder sine yderst vanedannende melodier ud. Hans arv bliver videreført af yngre kolleger som Mascagni og Giordano - den nye generation, som bruger sloganet verismo – det italienske ord ”vero” betyder ”sandt” eller ”ægte” – om den nye operaform. På det tidspunkt er Giacomo Puccini den store stjerne i italiensk opera. Puccini overtager stafetten fra Verdi, og han er perfektionist til fingerspidserne; han ved præcis hvordan man påvirker tårekanalerne mest effektivt. Han er ekstremt økonomisk omkring varigheden på en opera, og driver sine librettister til vanvid i forsøget på at koge den ydre handling ned til præcis det mest virkningsfulde. Til gengæld zoomer han behændigt ind på de følelsesmæssige højdepunkter, hvor han med stor træfsikkerhed breder sine yderst vanedannende melodier ud. Privat holder Puccini sig ikke tilbage; han er glad for kvinder, han er ufattelig forfængelig, han elsker jagt og hurtige biler ... og han er kæderyger. Hans kone Elvira er med god grund sygeligt jaloux; hun driver bl.a. en tjenestepige til selvmord, fordi hun (for en gangs skyld uden grund, i øvrigt) mistænker Puccini for at have et forhold til pigen. Puccini skriver næsten udelukkende operaer, og regnes for at være Italiens største operakomponist i perioden efter Verdi. Men de mange cigaretter, han har inhaleret i årenes løb, bliver hans skæbne; han får konstateret kræft og dør under arbejdet med sin sidste opera Turandot. Lige siden de første forsøg omkring år 1600 er opera blevet skældt ud for at være for stereotyp i sin fremstilling af personer og skæbner, og det har ikke skortet på løbende justeringer hen mod noget, der kunne minde om realisme på scenen. I 1875 har Georges Bizet præsenteret den halvkriminelle sigøjnerpige Carmen og hendes smuglervenner for det pæne, borgerlige Paris. I Italien tager Puccini tråden op i 1890’erne, f.eks. i forholdet mellem sypigen Mimi og den fattige digter Rodolfo i La bohème, men er det stadig ikke socialrealistisk nok for en gruppe endnu yngre komponister i Italien. Pietro Mascagni og Umberto Giordano er nogle af de fremtrædende i den nye generation, som bruger sloganet verismo – det italienske ord ”vero” betyder ”sandt” eller ”ægte” – om den nye operaform. Fotos af solister Peter Lodahl, Yana Kleyn og David Kempster og Tivoli Copenhagen Phil.