Næstved Musikforening

Bachs Goldbergvariationer

Ssens (Stryge) Trioen
Sunday 28 January 2024, 15:30Kompagnihuset, Næstved

About the concert

Ssens (Stryge) Trioen Program: Bachs Goldbergvariationer i Dimitrij Sitkovetskijs arrangement. Musikere: Sølve Sigerland, violin Henninge Landaas, bratsch Ellen Margrete Flesjø, cello Ssens Trio (udtales ”Essens”) blev grundlagt i 2014 af tre fremtrædende norske musikere, der hver især har en omfattende karriere i det internationale musikliv. Trioen har optrådt med fremtrædende norske musikere som pianisterne Håvard Gimse og Leif Ove Andsnes og har tre anmelderroste CD-indspilninger bag sig, alle udgivet af LAWO Classics: Beethovens strygetrioer op. 3 og 8 (2018) modtog ikke kun fremragende anmeldelser men også ”Supersonic Award” (Pizzicato Magazine) og blev nomineret til den prestigefulde ICMA (International Classical Music Awards) i 2018. Fanfare Magazine skrev: ”With absolutely no hesitation I will say that it goes right to the top of my Beethoven String Trios list.” (Jerry Dubins). Også CD’en med Mozarts store Divertimento KV 563 (2019) høstede meget fine omtaler i bl.a. franske Classica, amerikanske Fanfare Magazine og Pizzicato Magazine, der udgives i Luxembourg. CD’en blev desuden nomineret til den vigtige Opus Klassik Award i Tyskland i 2020. Indspilningen har til dato haft flere end 3 millioner lyttere på digitale platforme. Den senest CD ”Ricercare” med musik af Kvandal, Mortensen, Bræin og Palmar Johansen udkom i 2022 og er blevet særeles rosende omtalt i i bl.a. The Strad: ”These are all very well-judged performances that bring out the individual characteristics of each composer.” Matthew Rye), Gramophone, KlassiskMusikk og blev tildelt Supersonic Award i Pizzicato Magazine. Sølve Sigerland har optrådt som solist med førende orkestre i Norden under dirigenter som Andrew Litton, Daniel Harding, Leif Segerstam og Walter Weller. I 1993 repræsenterede han Norge i Den Nordiske Solistbiennale i Stockholm, og i 1995 vandt han hele to priser ved Den Internationale Tibor Varga Violinkonkurrence i Sion, Schweiz. Størstedelen af sit musikalske virke har han dog viet til kammermusikken - udover i Ssens Trio også som medlem af den prisvindende Grieg Trio. Henninge Landaas er bratschist i Oslo Filharmoniske Orkester men var før da i en årrække en del af den internationalt anerkendte Vertavo Kvartetten, der har optrådt i koncertsale over hele verden. Kvartettens kritikerroste CD-indspilninger omfatter værker af bl. a. Carl Nielsen, Brahms, Bartók, Grieg og Debussy. Med Vertavo Kvartetten har Landaas modtaget Kritikerprisen, Spellemannprisen, og den prestigefulde Diapason d`Or i Frankrig. Hun har desuden udgivet en række CD’er på LAWO Classics, blandt andet Brahms` sonater for bratsch og klaver og ”The Golden Hindemith”. Henninge Landaas spiller på en J.B.Guadagnini-bratsch udlånt af Dextra Musica. Ellen Margrete Flesjø grundlagde i 1987 sammen med Sølve Sigerland og pianisten Vebjørn Anvik Grieg Trioen. Med dette ensemble har hun givet koncerter i Europa, USA og Asien og udgivet CD’er på EMI, Virgin, og Simax Classics, CD’er med glimrende anmeldelser til følge. Grieg Trioen har modtaget priser som Parkhouse Award i London, 1. pris og to ekstra priser ved Colmar International Chamber Music Competition i Frankrig samt Kritikerprisen og Spellemannprisen. 2004-2009 var hun sammen med sine kolleger i Grieg Trio kunstnerisk leder af Den Internationale Kammermusikfestival i Stavanger. Granvig Artists, 2023 Foto: Bård Gunders

Programme

Performers

Musicians
  • Ssens (Stryge) Trioen
More classical concerts on Sjælland og øerne

The newsletter about classical music across the Nordics

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.