The Gospel of Mary
About the concert
Islandske Hugi Gudmundssons ”The Gospel of Mary” har allerede gjort sig bemærket som et nutidigt musikalsk og tekstligt banebrydende oratorium for sinfonietta, kor og sopransolist. I 2023 blev værket udgivet på Dacapo Records, og vandt – foruden flere rosende internationale anmeldelser – Icelandic Music Awards’ ”Composition of the year”. Værket kommer nu til Aarhus og kan opleves i Skt. Pauls Kirke under Århundredets Festival. Til koncerten medvirker Århus Sinfonietta, Sct. Pauls Cantori, den norske stjernesopran Berit Norbakken og dirigent Søren Kinch-Hansen. Musikken er både smuk, nærværende, stor og kompleks, når kor, orgel, strygere, slagtøj, blæsere og sopran smelter sammen i kirkerummets store akustik, og det islandske – og generelle nordiske – islæt sætter en helt særlig stemning for værkets klangbillede og temperament. Teksten til Hugi Gudmundssons The Gospel of Mary tager udgangspunkt i et glemt evangelium, der dukkede op i 1896. Skrifterne, der stammer fra de førsteårhundreder efter Kristi fødsel, argumenterer for Maria Magdalenas position som apostel. På den måde udfordrer evangeliet den forgangne kristne opfattelse af fraværet af kvindernes indflydelse i skabelsen af den kristne tradition. Foruden det glemte evangelium fortolkes også forskningsartikler om teksterne af professor Karen L. King. Forud for koncerten inviteres publikum til talk med komponist Hugi Gudmundsson og librettist Niels Brunse, hvor der dykkes ned i inspirationen til værket, musikken og det mytiske Maria-evangelium. MEDVIRKENDE Berit Norbakken, sopran Sct. Pauls Cantori Århus Sinfonietta Søren Kinch-Hansen, dirigent
Programme
Performers
- Berit Norbakkensopran
- Sct. Pauls Cantori
- Søren Kinch-Hansendirigent
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.

