OperaCrossover

Gøngehøvdingen - På syngende grund

Saturday 20 April 2024, 16:00Hvidovre Teater, Hvidovre

About the concert

Figaros har 20-års jubilæum i foråret 2024. Det fejres med forestillingen "Gøngehøvdingen" usædvanlig frit efter Carit Etlar. Carit Etlars roman skildrer begivenhederne i 1657-1658, da Svend Poulsen Gønge forsvarer Sjælland mod de svenske styrker og deres tyske lejesoldater. Svend Poulsen Gønge og hans tro ven og svoger Ib får til opgave at hente 50.000 rigsdaler i Vordingborg Kirke og bringe dem til København. Men at komme forbi de svenske linjer er svært, og det bliver bestemt ikke bedre da den tyske kaptajn Mannheimer og hans ledsager, heksen Kulsoen, jagter dem på livet for at få fingre i de mange penge. Udsat for Figaros vridemaskine kan handlingen godt sine steder tage en lidt anden drejning…. Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af "Gøngehøvdingen" tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. "Gøngehøvdingen" spilles, synges og danses alle roller i et festfyrværkeri af humor og musik af Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen Holdet har tidligere produceret og skrevet ”Svend, Knud og Valdemar – synger på sidste vers”, ”Dracula – en kisteglad grinebider” og ikke mindst den seneste ”De tre Musketerer – en for alle, alle for en og tre for en tier”. Om ”De tre Musketerer” skrev anmelderne blandt andet: ”Fuldtræffer med Figaros”, ”Med den slags kan man sagtens lokke folk i teatret” og ”Topkarakter til Figaros” - 6 stjerner fra Flensborg Avis. ”Figaros 2023 forårsforestilling er virkelig i særklasse, hvis man er til gakket komik krydret med skøn sang. Det kan nærmest ikke beskrives, det skal opleves!” 6 stjerner fra kulturtid.dk Niels Jensen-Storch: Opera, humor og komik i en sprudlende boblende cocktail når gøngerne Svend og Ib bekæmper besætterne, svensken og snyder forræderen Kulsoen for skatten. Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen Manuskript: Kjærulf, Dueholm og Jensen usædvanligt frit efter Carit Etlar Kostumer: Nathalie Meldgaard Scenografi: Hans Dueholm Producent: Figaros og Den Ny Opera Varighed: 130 min med pause

Programme

Performers

Den Ny Opera
Ensemble

Den Ny Opera

Opera institution · Esbjerg
See Den Ny Opera

LISTEN TO MUSIC BY THE CONCERT'S COMPOSERS

Create a free Live Klassisk account to listen

More classical concerts in Hovedstaden

The newsletter about classical music across the Nordics

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.