14. Jun
19:30 | 2025
Unitarernes Hus
København
Share
Address
Dag Hammarskjölds Allé 30,
2100 København
Festkoncert
Østerbro Festivalensemble
Description
Festivalens næstsidste dag afsluttes med et brag af en festkoncert, hvor vi skruer op for formatet! Efter den indledende festivalsignatur spilles for sidste gang, skal vi høre Schumanns pragtfulde værk Carnaval. Gennem værket, oprindeligt for klaver, men her i Frederik Gislinges arrangement med ekstra blæserkvintet, portrætteres fastelavnsfestens muntre gæster i 21 små satser. Herefter skal vi have et helt strygeorkester på scenen til de to unikke værker af Else Marie Pade og Béla Bartók. Skrevet kun 15 år fra hinanden illustrerer disse to stykker meget godt de forskelligartede musikalske strømninger, der fandtes i det 20. århundrede. Bartók var medlem af den unitariske kirke og stærkt inspireret af den ungarske folkemusik, og Pade, der brugte krigsårene som frihedskæmper, blev senere en pioner inden for såkaldt konkret musik, som opløste grænserne mellem lydkunst og melodi og inkorporerede elektroniske lyde på lige fod med akustiske instrumenter. Som den store finale får vi intet mindre end Griegs klaverkoncert, en sand klassiker inden for genren. Grieg skrev den, da han var bare 24 år, og det blev den eneste instrumentalkoncert han producerede. Med dens ørehængende melodier og storslåethed, er den en perfekt afslutning på aftenen. Program: Athanasia Kotronia (2000-): Lydlandskab for valdhorn Robert Schumann (1810-1856): Carnaval, arr. for klaver og blæserkvintet af Frederik Gislinge Else Marie Pade (1924-2016): Parametre for strygeorkester, 2. og 3. sats Béla Bartók (1881-1945): Divertimento for strygere (1939) Allegro non troppo Molto adagio Allegro assai Edvard Grieg (1843-1907): Klaverkoncert i a-mol op. 1, arr. af David M.A.P. Palmquist Allegro molto moderato Adagio Allegro moderato molto e marcato – Quasi presto – Andante maestoso Musikere: Østerbro Festivalensemble Koncerten er en del af Østerbro Kammermusikfestival 12. - 15. juni 2025.
Share
Programme:Athanasia Kotronia · Robert Schumann: Carnaval · Else Marie Pade: Parametre · Béla Bartók · Edvard Grieg: Klaverkoncert
Scandinavia's largest newsletter about classical music
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.
