Lise de la Salle – den franske mesterpianist

19. Aug

19:30 | 2026

Save

Recommend

Solo/duo

19. Aug

19:30 | 2026

Tickets
Tickets
Solo/duo

Share

Address

Vesterbrogade 3,
1630 København

Lise de la Salle – den franske mesterpianist

Lise de la Salle, klaver

Description

Lise de la Salle er én af de store, nye stjerner på den internationale pianisthimmel. Hun spiller med en friskhed og en klarhed, som kun de færreste er forundt, og forkæler os denne aften med noget af den smukkeste, mest klangskønne musik, der nogensinde er skrevet for klaver. Hun lægger fra land med Mozart, der passer perfekt til hendes pletfri teknik og præcise anslag. Hendes udgave af Mozarts sublime variationer over dén melodi, vi kender som ”ABC-sangen”, overrisler os med plirrende triller og rasende hurtige løb og spejler sig genialt i Ravels to små mesterværker inden pausen: Miroirs og Sonatine. I Lise de la Salles fnuglette hænder får klaveret lov til at flimre og gnistre, når hun skruer endnu en tand op for tempoet med et spillehumør, der ikke kan undgå at smitte til hele salen. Efter pausen skal vi et spadestik dybere i de sort-hvide tangenter, når vi med Gabriel Fauré sejler ud i blidt vuggende barcaroller, der stryger os let over kinden med melodier af fineste karat. Og så slutter Lise de la Salle af med nogle af klaverlitteraturens allerstørste hits: de to mest kendte og elskede ballader af klaverets mester, Frédéric Chopin. Hver ballade åbner som et tilbageholdt åndedrag, før de bryder ud i rasende flammer, der udfordrer både pianisten og instrumentet til fulde. Den første ballade i g-mol er skælvende og heroisk, med en duft af regnvåd jord og polsk længsel, og den store ballade i f-mol er en af musikhistoriens dybeste bekendelser; her kan Lise de la Salle folde hele sit talent ud for os i et musikalsk mikrokosmos, der indeholder alt – og lidt til. Program: Wolfgang Amadeus Mozart (1756–1791): Rondo i D-dur, K. 485 (1786) Fantasi for klaver i d-mol, K. 397 (1782) Tolv variationer over “Ah, vous dirai-je, Maman”, K. 265 (1781–1782) Maurice Ravel (1875–1937): Sonatine (1905) Miroirs (1904–1905) ***Pause *** Gabriel Fauré (1845–1924): Barcarolle nr. 4, op. 44 (1886) Barcarolle nr. 5, op. 66 (1894) Frédéric Chopin (1810–1849): Ballade nr. 1 i g-mol, op. 23 (1831–1835) Ballade nr. 4 i f-mol, op. 52 (1842)

Share

More classical concerts in København

Scandinavia's largest newsletter about classical music

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.