Guide til påskekoncerter 2023
Del
Adresse
Mariæ bebudelsesdag og påske
Kammerkoret Coro Misto
Beskrivelse
Kormusik til faste De store passionskoncerter med musik af J. S. Bach sælger oftest sig selv. Og det med rette: De er naturligvis lytteværdige. Men ligesom i juletiden er der også andre værker til fasten, Mariæ bebudelse og påske, der i den grad fortjener opmærksomhed og tid. Derfor har jeg forsøgt at finde frem til et par koncerter, som giver en udvidet oplevelse af, hvad der findes af skøn musik til de aktuelle kirkehøjtider. Kammerkoret Coro Misto Tema: Kormusik til faste, Mariæ bebudelsesdag og påske Entré: Gratis adgang
Del
Del
Adresse
Markuspassionen
Skt. Clemens Drengekor
,Aarhus Bach-Orkester
Beskrivelse
Sammen med Skt. Clemens Drengekor fra Aarhus Domkirke opfører Aarhus Bach-Orkester ”Markuspassionen”. Et påskeværk fra 1712 der er skrevet af baroktidens mest fremtrædende tyske operakomponist, Reinhard Keiser (1674-1739). Passionen beskriver Jesu lidelseshistorie som vi kan læse den i Markusevangeliet kap. 14, 26 til og med kap. 15, og passionsteksten er desuden suppleret med digte, der giver betragtninger over evangelieteksten. Det interessante er også, at J. S. Bach kendte til ”Markuspassionen” og stod bag flere opførelser af det, ligesom han også foretog forskellige indgreb i værket, hver gang han havde det til opførelse. Ifølge musikforsker Peter Ryom foreligger der tre udgaver af værket, og de udgaver som J. S. Bach har sat sit aftryk på har gennem tiden fået mest opmærksomhed. Til koncerten kan man bl.a. opleve: Solisterne Camilla Button, sopran, og Teit Kanstrup, baryton Brian Stenger Poulsen dirigerer. Det er han vant til som leder af netop Skt. Clemens Drengekor.
Del
Del
Adresse
Mariæ bebudelse
Kammerkoret Cantemus
Beskrivelse
Mariæ bebudelse er temaet for denne koncert, og repertoiret er bredt. Fra den romantiske periode kan man høre værker af Mendelssohn, Rheinberger og Bruckner samt ”Tre madonnasange” af den danske komponist P. E. Lange-Müller, mens der fra den nyere musik er værker af den amerikanske komponist Morten Lauridsen. Den norsk/amerikanske komponist Ola Gjeilo og den lettiske komponist Eriks Esenvalds er også repræsenteret, ligesom et nyt Magnificat af Mark Baumann, som kunne høres ved festgudstjenesten i Københavns Domkirke i anledning af Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum også er på plakaten. Fælles for de nyere værker er, at de er smukke, meditative og velklingende og at de har opnået stor udbredelse i kor verden over, hedder det i præsentationen. Kammerkoret Cantemus er et erfarent amatørkor, der har base i Næstved. Koret har hovedsageligt kirkemusik på sit repertoire, og dirigenten hedder Jørgen Graven Nielsen.
Del
26. Mar
14:00 | 2023
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Frederiksberg
26. Mar
14:00 | 2023
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Frederiksberg
Del
Adresse
22 Rosenørns Alle,
1970 Frederiksberg
Stabat Mater
Akademisk Orkester
Beskrivelse
Koncervatoriets Koncertsal, Frederiksberg Akademisk Orkester og Kor Tema: "Stabat Mater", A. Dvořák Entre: 180 kr. Studerende/u. u. 26 90 kr. Dertil kommer gebyr. Dvořáks ”Stabat Mater” er i centrum for denne koncert. 1880 var året, da værket blev uropført i Dvořáks hjemland, Tjekkiet, og med dette korværk sætter han musik til den latinske middelaldertekst om en mor, der ser sin døende søn på korset. Værket tager lytteren gennem sorg, trøst, desperation, nænsomhed og håb. Blandt solisterne kan man lytte til bl.a. Nana Bugge Rasmussen, alt, David Danholt, tenor.
Del
Del
Adresse
DR Vokal Ensemblets Påskekoncert
DR Vokalensemblet
Beskrivelse
DR Vokal Ensemblets Påskekoncert Som optakt til påsketiden præsenterer DR Vokalensemblet en stemningsfuld koncert sammen med chefdirigent Marcus Creed. Med romantiske komponister som Brahms, Mendelssohn og Clara Schumann er der stærke følelser på spil, og også J.S. Bach er flettet ind i dette års musikalske påskefortælling. DR Vokalensemblets påskekoncert i Trinitatis Kirke er blevet en stærk tradition, som tiltrækker et stort publikum i det tidlige forår. Til dette års påskekoncert tager koret og chefdirigent Marcus Creed os med på rejse ind i hjertet af den tyske romantik med to samlinger smukt formede religiøse værker af Felix Mendelssohn og Johannes Brahms. Parallelt med de to kendte komponister kan du opleve kormusik skrevet af to kvindelige komponister, som begge havde en tæt forbindelse til kredsen omkring Brahms og Mendelssohn: Brahms’ nære veninde Clara Schumann (gift med komponisten Robert Schumann) og den engelske komponist Ethel Smyth, som var elev af Brahms. Også den norske komponist Agathe Backer Grøndahl var stærkt påvirket af Mendelssohn, og her er en sjælden mulighed for at høre et af hendes over 400 værker. De tyske romantiske komponisters kirkemusik hvilede alle på fundamentet af deres berømte forgænger J.S. Bach, og derfor kommer denne påskekoncert ikke uden om at præsentere Bo Holtens arrangement af en af barokmesterens egne motetter, som bygger på den protestantiske version af Fadervor: Vater Unser in Himmelreich. Program Johannes Brahms Tre motetter (op. 110) Felix Mendelssohn Tre salmer (op. 78) Clara Schumann Abendfeier in Venedig Ethel Smyth Komm, süßer Tod Agathe Backer Grøndahl Bliv hos os, når dagen hælder J.S. Bach Vater unser im Himmelreich
Del
Del
Adresse
Pergolesi: Stabat Mater
Beskrivelse
PÅSKE Pergolesi: Stabat Mater Stabat Mater var det sidste værk som den italienske komponist, Giovanni Battista Pergolesi, færdigkomponerede blot få uger før sin død. Dette rørende stykke musik er bygget op om teksten Stabat mater dolorosa og skildrer Jomfru Marias smerte, mens hun sørger over sin søn ved korsets fod. Anna Maria Wierød, sopran Nanna Warmer Ipsen, alt Odense Barokensemble Musikalsk ledelse, Babett Hartmann Fredag d. 31. marts kl. 15 Fredens Kirke, Svendborg, fri entré
Del
Del
Adresse
7 Vester Kirkestræde,
8900 Randers
Messa di gloria
Sct. Pauls Cantori
Beskrivelse
Randers Kammerorkester og Sct. Pauls Cantori Tema: "Messa di gloria", G. Puccini Entré: 175 kr. og særpris for abonnenter og u. u. 25 år Hvor tit får man lige mulighed for at høre en italiensk messe af den eklatante tonemester G. Puccini live? Det sørger Randers Kammerorkester nu for. ”Messa di Gloria” er ikke et decideret påskeværk, men en messe med de traditionsrige satser som gloria, ave verum og agnus dei. Dermed et religiøst indhold, der også kan give tanker til påskehøjtiden. ”Vi er her ikke for at generere et stort publikum, men for at udfordre lytterne og gøre dem opmærksomme på nye og spændende værker”, fortæller David Riddell, dirigent og kunstnerisk leder for Randers Kammerorkester. Derfor altså et lidt usædvanligt værk til påske fra det midtjyske kammerorkester. Puccini skrev værket i en alder af 22 år, og lytter man godt efter, vil man genkende passager, som han senere genbrugte i bl.a. ”Tosca” og ”La boheme”. Værket til koncerten er en særlig udgave, der passer til Randers Kammerorkesters og korets besætning. Solisterne ved koncerten hedder Jens Søndergaard, baryton, og Anders Kampmann, tenor.
Del
Del
Adresse
7 døgn i Jerusalem
Vor Frelsers Kirkekor
,Koncertkor
Beskrivelse
Vor Frelsers Kirkekor og Koncertkor Tema: "7 døgn i Jerusalem", Martin Alfsen Entré: 100 kr. Måske bevæger vi os her lidt udenfor den strengt klassiske skydeskive. Men det er alligevel værd at nævne, at Martin Alfsens ”7 døgn i Jerusalem” bliver fremført denne eftermiddag. Værket, der er et rytmisk oratorium for ni solister, to dobbeltkor og fem-seks instrumenter, gennemgår i 25 satser alle påskens begivenheder. Musikalsk set vil man høre inspiration fra både musicalgenren, gospel, traditionals, rytmisk livlige satser og Bach-lydende fuga- og recitativsatser. Koret dirigeres af Erik Linow, der har stor erfaring med at opføre værket.
Del
Del
Adresse
Skærtorsdagsmusik og musikgudstjeneste
Beskrivelse
Via Artis Konsort Tema: Skærtorsdagsmusik og musikgudstjeneste Entré: Gratis adgang Der er spisning i kirkerummet og oplæsninger fra Bibelens påsketekster. Og så er der usædvanlig musik både fra en svunden og en nærværende tid. Midt i rummet befinder sig ensemblet Via Artis Konsort, der til denne koncert vil bestå af klarinet og organetto/orgel og sang. Skærtorsdagsmørket bliver levende, og det sker i samarbejde med Faaborg Kirke. ”Det er et slankt orkester til denne koncert, og musikken vil have et mellemøstligt præg”, fortæller Poul Udbye Pock-Steen, kunstnerisk leder for Via Artis Konsort. Han spiller tangentinstrumenter og komponerer også nye værker. Dem kan man høre et udpluk af til koncerten, ligesom der også er toner fra den sefardiske jødiske tradition. Det vil sige musik fra før 1400-tallet og praktiseret af sefardiske jøder, der flygtede til middelhavsområdet efter at være blevet fordrevet fra Spanien og Portugal sidst i 1400-tallet. ”Vi spiller også musik af Johanna Senfter (1879-1961), der var inspireret at tidlig musik”, fortæller Poul Udbye Pock-Steen, der også forklarer, at Senfter, der var tysk, har sat inspirationen fra den tidlige musik ind i sit eget senromantiske tonesprog. Herudover er der også enkelte salmer i koncerten.
Del
Del
Adresse
Post-påskekoncert
Filharmonisk Kor Fyn
Beskrivelse
Via Artis Konsort og Filharmonisk Kor Fyn Tema: Post-påskekoncert "Liv og død" er overskriften for denne koncert, der bl.a. bringer sange som "Jesus bleibet meine Freude" af J. S. Bach og et nyere værk "Vinden" af Poul Udbye Pock-Steen på banen. Påsken er netop fejret, men med denne koncert kan man dvæle endnu en stund ved de store emner som netop liv, død og opstandelse. I koncerten er der en god blanding musik af ny og gammel musik, og fra orkestrets side vil gammel spansk musik få en særlig plads. Indledningsvist i koncerten får man sangen "Se jeg står for døren og banker", som er komponeret af Kasper Borchersen, dirigent for Filharmonisk Kor Fyn. Ligeledes har Poul Udbye Pock-Steen fra Via Artis Konsort skrevet nye værker, ligesom han har skrevet nye udgaver af kendte værker som f.eks. "Lysets engel går med glans". Der er også værker af J. S. Bach, M. Duruflé og A. Bruckner, mens der fra Knud Jeppesen (1892-1974) er værker som "Herre! hvor er mine fjender mange" og "Een ting har jeg begæret af Herren". Desuden kan man glæde sig til en ny version af Kingos salme "Den klare sol går ned. Her lover Poul Udbye Pock-Steen os et miks af barok og moderne elementer. Entré: 90 kr.
Del
Danmarks største nyhedsbrev om klassisk musik
Få overblik over kommende koncerter, festivaler og udvalgte anbefalinger fra hele landet.
