CrossoverChamber musicSolo/duo
Sensommermusik på Makvärket

Bach møder improvisation: solo cello suite indrammet af jazz

Cellist Tobias van der Pals og saxofonist Thomas Agergaard
Saturday 5 September 2020, 19:30Makvärket, Regstrup

About the concert

Tobias van der Pals og Thomas Agergaard, der har rødder i hver sin musikstil, er nu gået sammen for at kombinere Bachs gennemkomponerede suiter med improvisation og dermed skabe en særegen koncert, der forbinder barokken med den moderne musik. Improvisation var en vigtig del af barokmusikken. Bach var selv en anerkendt improvisator og kunne efter sigende improvisere firestemmige fugaer på et givet tema. Selv om Bachs musik, som vi kender og hører den i dag, er gennemkomponeret, så lægger den i høj grad op til improviserede elementer – og det vil der være fokus på ved dagens koncert. Tobias van der Pals og Thomas Agergaard har rødder i hver sin musikstil. Thomas Agergaard er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium og er én af de mest anerkendte saxofonister indenfor jazzmusikken i Danmark, mens Tobias van der Pals er solistuddannet som klassisk cellist på The Royal Academy of Music i London og har en række CD-udgivelser bag sig og fremtidige projekter med indspilninger af hans forfader komponisten Leopold van der Pals senromantiske musik. Thomas Agergaard har i hele sin karriere været en storslået improvisator og har brugt Bach som en tilbagevendende inspirator og læremester og netop Bachs cellosuiter har været et tilbagevendende omdrejningspunkt for ham. Tobias van der Pals har også i sit virke som solist koncentreret sig om Bachs cellosuiter, som han har spillet ved en lang række koncerter både i Danmark og i udlandet, og som han er ved at indspille i sin helhed.

Programme

Performers

Musicians
  • Cellist Tobias van der Pals og saxofonist Thomas Agergaard
More classical concerts on Sjælland og øerne

The newsletter about classical music across the Nordics

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.