Den Store Forløsning - Allehelgenskoncert

Mogens Dahl Kammerkor, Katrine Øigaard, Jon Gjesme + 3 more
Sunday 2 November 2025, 20:00Hans Tausens Kirke, Copenhagen

About the concert

Ved dette års traditionsrige Allehelgenskoncert vil Mogens Dahl Kammerkor fejre det håbets lys som kun kan ses i mørke. Den klassiske musik begyndte i middelalderen som en efterligning af englenes himmelske sang, og troen på at evigheden har en musik, der rækker ud over al forstand, har til alle tider trøstet og inspireret. Koncertens program er hentet ud af den tradition for musik, der forsøger at itonesætte livet og døden i lyset fra evigheden. PROGRAM: J. Brahms (1833-1897): Warum ist das Licht gegeben dem mühseligen, op. 74 nr. 1 (1878) Herbert Howells (1892 – 1983): Requiem (1936) G. Fauré (1845 - 1924): Requiem, op. 48 (1887) Medvirkende: Mogens Dahl Kammerkor Orgel: Jakob Lorentzen Violin: Jon Gjesme Bratsch: Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn Cello: Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad Kontrabas: Katrine Øigaard Dirigent: Mogens Dahl Om programmet: Bachs musik var en stor inspiration for Johannes Brahms, som tilegnede den store Bachforsker Philipp Spitta sit korværk ”Warum ist das Licht gegeben dem Müseligen” fra 1877. Hele værket kredser om det store: ”Hvorfor”: Når Gud er almægtige og barmhjertig, hvorfor er der så al den lidelse i verden? Motetten slutter med en salmetekst over Simeons Lovsang af Luther. Her er kampen ovre, og den udsatte har fundet hvile og trøst i troen på, at døden ikke er det sidste ord.. Herbert Howells komponerede sit Requiem for uakkompagneret kor a cappella (som stedvist deler sig i dobbeltkor) i 1933 til King´s College, Cambridge. Engelske Howells' musik er meget mere kompleks end anden kormusik fra perioden, hvoraf det meste stadig fulgte i den østrig-tyske tradition, der havde domineret engelsk musik i to århundreder. Lange melodier, der udfolder sig, er sømløst vævet ind i de overordnede teksturer; det harmoniske sprog er modalt, kromatisk, ofte dissonant og den overordnede, tvetydige stil er fri, passioneret og impressionistisk, hvilket alt sammen giver Howells' musik en markant visionær kvalitet. Koncerten slutter med Gabriel Faurés vidunderlige Requiem i d-mol fra 1893: Et romantisk hovedværk, der tillidsfuldt besynger den evige fred og englenes sang med smukke melodier og rene harmonier.

Programme

Performers

Mogens Dahl Kammerkor
Ensemble

Mogens Dahl Kammerkor

Choir/vocal ensemble · København
See Mogens Dahl Kammerkor
Musicians
  • Katrine Øigaard
  • Jon Gjesme
  • Iben Teilmann & Ida Speyer Grøn
  • Jakob Lorentzen
  • Henrik Brendstrup & Øystein Sonstad
More classical concerts in København

The newsletter about classical music across the Nordics

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.