Joseph Calleja – de største tenorhits
About the concert
Med en stemme som gylden honning turnerer Joseph Calleja verden rundt og synger hovedroller på The Met, Bayerische Staatsoper og Opéra national de Paris, men han finder lykkeligvis tid til et stop i Tivoli denne sommer. Den maltesiske tenor har en helt særlig klang, der med sin sydlandske glød svæver mellem passionerede kraftudladninger og ømme bekendelser, og med sit præcist ciselerede vibrato og overdådige nærvær leder den imponerende stemme tankerne hen på koryfæer som Luciano Pavarotti og Jussi Bjørling. Han er særligt elsket for sine fortolkninger af de allerstørste, saftsprængte tenorpartier, og han kommer da også til Tivoli med tasken fuld af tenorhits fra øverste skuffe. Vi skal høre ham holde de allerhøjeste toner lige præcis længe nok i elskede arier fra bl.a. Tosca, La Bohème, Pigen fra Vesten, Carmen og Rigoletto, når han på ægte ”verdenstenor-facon” leder os igennem en hel aften med store melodier – akkompagneret af et veloplagt Tivoli Copenhagen Phil med orkestrets chefdirigent Christoph Gedschold. Han har gennem en årrække arbejdet med nogle af verdens største operastjerner i sin tid som chefdirigent på operaen i Leipzig, hvor Gedschold samarbejdede med det højt anerkendte Gewandhausorkester. At se ham forme orkestrets klang smidigt omkring en stemme som Joseph Callejas er en oplevelse i sig selv. Så sæt aftenen af til en tenoraften som i gamle dage – men med en stærk stemme, der sitrer i luften, længe efter den sidste tone har klinget i Tivolis gyldne koncertsal.
Programme
Performers

Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester
- Dirigent: Christoph Gedschold Solist: Joseph Callejatenor
LISTEN TO MUSIC BY THE CONCERT'S COMPOSERS
Create a free Live Klassisk account to listen
The venue: Tivolis Koncertsal
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.

