Klaverkomponisten
About the concert
For første gang kan vi præsentere en festivalkomponist, der også optræder som musiker. Katia Tchemberdji er aktiv både som klaversolist og kammermusiker og har her valgt et soloprogram bestående af variationsværker. Oplev hvordan komponister til forskellige tider har arbejdet med kompositionsformen, hvor en enkel lille melodi udvikles til noget større og mere komplekst. Haydns variationer i f-mol er blevet et af hans populæreste klaverværker, mens Beethoven var eksperimenterende og gav hver variation i sit opus 34 en ny toneart. Han blev også årsagen til, at Mendelssohn komponerede sine Variations sérieuses. De var et bidrag til en kampagne, der skulle rejse penge til en bronzestatue af Beethoven i fødebyen Bonn. Schuberts værk har titlen Impromptu, og temaet er fra hans musik til skuespillet Rosamunde. Weberns 12-tonevariationer fra 1936 blev det sidste værk han oplevede at få opført i Wien, inden han blev blacklistet af nazisterne. Schnittkes Variations on a Chord er inspireret af Webern og ligeledes i 12-tonestil. Udgangspunktet er en akkord, hvor alle 12 toner indgår. Tchemberdji spiller sit eget værk Tag und Nacht, der er inspireret af Eschers berømte træsnit af samme navn.
Programme
Performers
- Katia Tchemberdjiklaver
The venue: Holte Sognegård
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.
