Fra Strauss og Sibelius til søstrene Boulanger med Johanna Wallroth

27. Aug

20:00 | 2024

Johanna Wallroth, sopran

,

Malcolm Martineau, klaver

Save

Recommend

Solo/duo
Chamber music

27. Aug

20:00 | 2024

Tickets
Tickets
Solo/duo
Chamber music

Share

Address

Vesterbrogade 3,
1620 København

Fra Strauss og Sibelius til søstrene Boulanger med Johanna Wallroth

Johanna Wallroth, sopran

,

Malcolm Martineau, klaver

Description

Fra Strauss og Sibelius til søstrene Boulanger med Johanna Wallroth Oplev en enestående aften i selskab med den talentfulde svenske sopran Johanna Wallroth. Hun tager os med på en musikalsk rejse, der spænder fra både Strauss og Sibelius til inspirerende toner af flere af de kvindelige komponister, som endelig har fundet vej til koncertsalene i de seneste år: søstrene Nadia og Lili Boulanger samt spanske Pauline Viardot. Johanna Wallroth akkompagneres af den eftertragtede pianist Malcolm Martineau, som gæster festivalen for femte år i træk. Johanna Wallroth begyndte som barn at danse ballet på Den Kongelige Balletskole i Stockholm, men hun skiftede fokus og begyndte at synge i stedet. Det kan vi kun glæde os over, for i dag er hun med sin gnistrende, klare stemme en ubetinget sopranstjerne. Hun har taget en del af sin uddannelse i Wien, hvilket har givet hende et godt afsæt for karrieren, som nu tæller hele Europa. Dansen er nu forbeholdt fritiden, men Johanna Wallroth har fortalt, at hun dyrker den banebrydende danserinde Isadora Duncans koreografi, som hun øver sig i derhjemme. Til koncerten har hun et begavet udpluk af sange med, som hun vil fremføre i selskab med den anerkendte operaakkompagnatør Malcolm Martineau. Først gælder det sange af de to franske søstre Nadia og Lili Boulanger, som har komponeret en række sange fulde af fransk lethed og esprit. Lili Boulanger døde af tuberkulose tidligt og nåede ikke at komponere meget, men Johanna Wallroth har en lille fin sang med, som er fra en cyklus, der beskriver kvindeliv med kærlighed og sorger. Nadia Boulanger fik derimod et langt liv som komponist, dirigent og især som lærer for mange af tidens komponister. Sangene her er fra en samling, der, som Lili Boulangers sang, er forfinede sange fulde af delikate detaljer. Pauline Viardot var en spansk operasangerinde med en stor karriere på operascenerne i midten af 1800-tallet. Sideløbende komponerede hun både operetter, klavermusik og sange deriblandt sange inspireret af Chopins klavermusik. Udover sangene af de tre kvinder medbringer Johanna Wallroth kendte lieder af både Sibelius og Richard Strauss. Solister: Johanna Wallroth, sopran Malcolm Martineau, klaver Program: Lili Boulanger (1893 – 1918): Clairières dans le ciel (1913-1914): Vous m'avez regardé avec toute votre âme Nadia Boulanger (1887 – 1979): Les Heures claires (1909): Le Ciel en nuit s'est déplié C'était en juin Que tes yeux clairs, tes yeux d'été S'il arrive jamais   Pauline Viardot (1821 – 1910): L'oiselet (arrangement af Chopin: Mazurka nr. 47, a-mol op. 68 Nr. 2) (1848) 6 Mélodies et une havanaise: Nr. 4. Haï luli! (1880) Aime-moi (arrangement af Chopin: Mazurka nr. 23, D-dur op. 33 nr. 2) (1848) Jean Sibelius (1865 – 1857): Våren flyktar hastigt, op. 13 nr. 4 (1891-1892) Norden, op 90. nr. 1 (1917) Bollspelet vid Trianon, op. 36. nr. 3 (1899 - 1900) Var det en dröm? op. 37. nr. 4 (1900-1902) Jubal, op. 35. nr. 1 (1907-1908) Törnet, op. 88 nr. 5 (1917) Richard Strauss (1864 – 1949): Drei Lieder der Ophelia, op. 67 (1918) Morgen, op. 27 nr. 4 (1894) Hat gesagt, bleibt's nicht dabei, op. 36 nr. 3 (1897-1898) Ich schwebe, op. 48 nr. 2 (1900) Ich wollt ein Sträußlein binden op. 68 nr. 2 (1918) Säusle, liebe Myrte, op. 68 nr. 3 (1918) Wiegenlied, op. 41 nr. 1 (1899) Als mir dein Lied erklang, op. 68 nr. 4 (1918) Koncerten finder sted i samarbejde med Copenhagen Opera Festival. Stjernestunder er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, og SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden.

Share

More classical concerts in København

Scandinavia's largest newsletter about classical music

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.