Fransk fødselsdag

12. Aug

19:30 | 2025

Mantziussalen

Birkerød

Save

Recommend

Chamber music
Large ensembles

12. Aug

19:30 | 2025

Mantziussalen

Birkerød

Tickets
Tickets
Chamber music
Large ensembles

Share

Address

Johan Mantzius Vej 7a,
Birkerød

Fransk fødselsdag

Description

Ensemble Storstrøm fejrer Frankrigs store komponist, Maurice Ravel, der fylder 150 i år. De opfører to af hans kendteste værker, begge komponeret omkring 1920: Sonate for violin og cello, der er tilegnet Debussy, samt franskmandens tag på wienervalsen: La Valse! Niels Rosing-Schow har arrangeret det fuldfede orkesterværk for oktet. Fransk stemning finder man ifølge Politiken også i Carl Nielsens Pan og Syrinx. Efter uropførelsen skrev deres anmelder: Jo vist var det Carl Nielsen, tydeligvis, det var slet ikke til at tage fejl af, og dog – det var jo næsten fransk, ja, ægte gallisk – helt Debussysk… Musikken skildrer nymfen Syrinx’ flugt fra den liderlige skovgud, Pan. Ensemble Storstrøm er et af Danmarks 5 basisensembler og har hjemme ved Fuglsang Herregård, hvor Carl Nielsen var en hyppig gæst. Inden koncerten fortæller forfatter og tidl. fløjtenist i DR Symfoniorkestret, Toke Lund Christiansen, den fascinerende historie om Fuglsang, husets frue Bodil de Neergaard og alle de musikere, der kom på besøg. Festivalkomponist Frederik Zeuthen har ligeledes kastet sig over at arrangere fransk musik: barokkomponisten Marin Marais’ Sonnerie de Saint Genèvieve du Mont-de-Paris. Værket bygger på et sagn om en nonne i Paris, der med kirkeklokkerne kaldte folk til bøn, da hunnerkongen ville erobre byen. Og bønnen var så stærk, at han opgav! Det guddommelige går igen i hele symbolikken omkring harpen, som kan opleves alene i Dmitri Smirnovs prisbelønnede, Solo for Harp. Her er vi dog langt fra buttede engle med harper, musikken besidder en mørk skønhed og alvor, der er kendetegnende for den generation af sovjetiske komponister. Lys og mørke er også omdrejningspunktet i Episodes in Chiaroscuro af den danske komponist Benjamin de Murashkin, som er bosat i Holland og inspireret af Rembrandts brug af lys og kontrast i sine malerier. OBS: Oplæg ved Toke Lund Christiansen kl. 18.45

Share

More classical concerts in Nordsjælland

Scandinavia's largest newsletter about classical music

Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.