About the concert
Mahler komponerede sin 9. symfoni i årene 1909-10, tæt på sit eget livs afslutning. Musikken bevæger sig mellem det jordiske og det hinsides. Mellem vild energi og dyb resignation. Voldsomme udbrud, forvrængede danse og rå ironi står side om side med øjeblikke af næsten overjordisk skønhed. Fra den tøvende åbning søger musikken fodfæste. Undervejs bryder livskraften frem. Men til sidst slipper Mahler grebet. I den langsomme afslutning opløses musikken gradvist. Den stille afsked, der forsvinder i stilheden, er blandt det symfoniske repertoires mest bevægende slutpunkter. Mahlers Symfoni nr. 9 stiller enorme krav til orkestret og kræver et ekstra stort ensemble. Af samme årsag er koncerten en del af Copenhagen Phils flerårige samarbejde med Odense Symfoniorkester om at opføre nogle af de største symfoniske værker – herunder alle Gustav Mahlers symfonier. Samarbejdet blev indledt i 2025 med Richard Strauss’ Alpesymfoni under ledelse af Pierre Bleuse og fortsætter i sommeren 2026 med Mahlers 3. symfoni i Tivoli. Nu er tiden kommet til Mahlers skæbneladede 9. symfoni – den sidste, han fuldførte. En symfoni, som ifølge BBC er kåret af 151 dirigenter til en fjerdeplads blandt verdens største symfonier. Stor musik, som vi nu kan dele med publikum i fællesskab med Odense Symfoniorkester. Program: Mahler / Symfoni nr. 9 Samarbejdskoncert med Odense Symfoniorkester
Programme
Performers

Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester
- Dirigent: Andrew Gourlay
LISTEN TO MUSIC BY THE CONCERT'S COMPOSERS
Create a free Live Klassisk account to listen
The venue: Odense Koncerthus - Carl Nielsen Salen
More concerts nearby
The newsletter about classical music across the Nordics
Get an overview of upcoming concerts, festivals and selected recommendations from across the region.


